Mens mange boligsælgere må vente i lang tid med at få solgt deres bolig, så går det strygende i Aabybro. Her er hussalget steget med 21 pct. siden sidste år, og det er næsten svært at følge med, fortæller ha. jur. og sagsbehandler i EDC Aabybro, Anja Andersen. Hvert fjerde hus i Aabybro bliver solgt inden for 14 dage, hvilket er det hurtigste i Danmark, og det skyldes, at Aabybro ligger rigtigt godt for mange småbørnsfamilier, fortæller professor i planlægning ved Aalborg Universitet Anne Lorentzen.