Adjungeret professor Torben Pilegaard Jensen, Aalborg Universitet, der også er forskningsleder ved Anvendt KommunalForskning (AKL), skriver i en analyse, at etniske børn udgør en stor intelligensreserve, der kan sammenlignes med arbejderbørn i 50'erne, hvor mødrene heller ikke havde nogen uddannelse. Hvis vi finder de rette nøgler, kan den negative sociale arv begrænses af skolerne, hvilket vil være en stor gevinst for samfundet. En undersøgelse fra AKL belyser, hvilke forhold der bestemmer de unges kompetencer blandt danskere og indvandrere. Over 50 pct. af unge med anden etnisk baggrund har nemlig utilstrækkelige funktionelle læsekompetencer, når de forlader folkeskolen. Dermed har de svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse og opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Grunden er langt hen af vejen, at opbakningen hjemmefra til indvandreunge er begrænset - der bliver talt langt mindre om skolen, politik og kultur over middagsbordet. Skolerne bliver derfor nød til at inddrage familierne langt mere i skolens arbejde og liv. Samtidig må de forsøge at kompensere for de ting, de tosprogede elever ikke har med sig. Det kan bl.a. ske gennem lektiecaféer og helhedsskoler.