Manden med de mangelfulde svar

Presse/medie

Beskrivelse

Lars Findsen, som har været indblandet i flere skandalesager, er blevet udnævnt til chef for Forsvarets Efterretningstjeneste. I 2002 blev Lars Findsen indblandet i sagen om eksrockeren Dan Lynge, da eksrockeren stod frem og forklarede, hvordan han havde arbejdet som civil agent i 1990'erne. Det var på det tidspunkt ikke tilladt at bruge civile agenter. Daværende justitsminister oplyste med henvisning til oplysninger fra Lars Findsen, at efterretningstjenesten ikke havde haft noget med Dan Lynge at gøre. Det blev året efter afsløret i pressen, at dette var usandt, og det skabte vrede blandt flere politikere, der mente, at Folketinget var blevet vildledt. Lars Findsens svar er fortsat et mønstereksempel på, hvordan topembedsmænd kan komme afsted med et svar, der ikke er direkte forkerte og heller ikke fuldstændig usande. Ifølge Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret på Aalborg Universitet, er det vigtigt, at ministre og embedsmænd bliver holdt oppe på de ting, de siger. "Offentligheden skal kunne regne med, at det, både ministre og deres embedsmænd fortæller, er sandt. Ellers er det jo umuligt at hævde, at vi har et reelt demokrati", siger Sten Bønsing.
Periode10 jan. 2016

Mediedækning

3

Mediedækning