Lavfrekvent støj og infralyd fra decentrale elproducerende anlæg

I de seneste år har vindmøller og mindre kraftvarmeværker ofte været under mistanke for at udsende infralyd, som angiveligt skulle genere beboere i nærheden.
Elsam Engineering A/S og Aalborg Universitet har afsluttet en undersøgelse af dybe lyde fra vindmøller og kraftvarmeværker. Elsam Engineering har lavet målingerne, og Aalborg Universitet har analyseret og kommenteret dem i rapporten: ”Vurdering af lavfrekvent støj og infralyd fra decentrale el-producerede anlæg”. Der er lavet 12 målinger i boliger og kontorer. Støjkilderne er enten én eller flere vindmøller (0,6-2,75 MW), nærmeste i en afstand af 90-525 m, eller kraftvarmeværker (8-260 MW), afstand 26-700 m.
I ingen af tilfældene blev der fundet så høje niveauer af infralyd, at man vil forvente gener derfra. Til gengæld blev der i undersøgelsen fundet en del lavfrekvent støj. I nogle af de målte tilfælde var den lavfrekvente støj så kraftig, at alle ville være stærkt generet, hvis de havde lyden i deres bolig. I andre tilfælde var den så svag, at kun folk med en meget god hørelse ville kunne høre den. Niveauet afhang af værkets/møllens størrelse og afstand.
For personer, som generes af dybe lyde kan det naturligvis være ligegyldigt, om teknikerne kalder støjen for infralyd eller lavfrekvent støj. Men målemetoderne og grænseværdierne er forskellige, så det er vigtigt, at man ikke kaster sig over det forkerte, når man skal vurdere en situation. Og i tilfælde med vindmøller og kraftvarmeværker er det altså mest sandsynligt, at det ikke er infralyd men lavfrekvent støj, der kan genere.
Støttet af PSO-F&U-ordningen.