UNIcorn-racer projektet

  • Madsen, Ole (Projektdeltager)
  • Faurholdt, Torben Gade (Projektdeltager)

    Projektdetaljer

    Beskrivelse

    1. Formål Målet med UNIcorn racer projektet er: Ultimo juni 2005 at have færdigtgjort en Formula SAE® racerbil, der kan repræsentere Aalborg Universitet ved Formula SAE® (Student) konkurrencen i England juli 2005. Formula SAE er et racerløb, hvor studerende fra forskellige universiteter verden over konkurrerer i at designe, fremstille samt køre Formula lignende racerbiler. Størrelsen på chassisrammen og motoren er begrænset i størrelse for at udfordre kreativiteten hos de studerende. En af hovedreglerne er, at det kun er studerende, som må deltage i racerbilens tilblivelse, dog må de studerende gerne modtage rådgivning af deres vejledere. Dvs. at racerbilen udelukkende skal designes og konstrueres (samt køres) af studerende for at være kvalificeret til at deltage i et Formula SAE løb. Projektet vil blive gennemført i et samarbejde med Arkitektur & Design. 2. Rationale Det vigtigste motiver for at gennemføre projektet er: 1. at danne et grundlag for en række spændende og motiverende studenterprojekter. 2. At give mulighed for at arbejde med både praktiske og teoretiske problemer. 3. At fungere som pr-redskab. Det er tanken at racerbilen skal opbygges gennem arbejde udført af grupper på Basisuddannelsen. Det er således ideen, at man skal kunne tage ?manden fra gaden? og sætte ham til at konstruere en racerbil. 3. Status Status for projektet er følgende: 1. Det Tekniske-Naturfaglige Fakultet ved Aalborg Universitet giver 165.000 kr. til projektet. Disse midler er øremærket til hjemkøb af komponenter til racerbilen. Det er muligt for disse midler at udvikle en første prototype af racerbilen. 2. Der er fremstillet et chassis til racerbilen. Dette chassis blev udviklet i foråret 2003 igennem et P2-projekt på Industri. Derudover blev der i projektet lavet en række skitser af racerbilen samt udkast til budgetter og handlingsplaner. 3. Tre studerende fra P2-gruppen er udpeget som projektkoordinatorer. 4. Der er valgt et logo for projektet. Efter en logo-konkurrence på Aalborg Universitet er der valgt et logo for UNIcorn racer projektet. Dette logo vil blive brugt på hjemmesiden, som er under udvikling, på brevpapir og visitkort mm. 5. Der er udviklet en hjemmeside for UNIcorn racer projektet (www.unicorn.auc.dk). 4. Planer Følgende milestones er defineret: Ultimo januar 2004: Første prototype (Sæbekasse-protototypen) færdig. Denne 1. prototype består af det eksisterende chassis påmonteret: dæk, fælge, hjulophæng, bremser, styretøj. Med denne prototype vil det være muligt at skubbe en fører rundt. Vi vil således kunne afholde et sæbekasseløb. Ultimo december 2003: Motor hjemkøbt (en CBR600RR, der kan tunes op til 150 hk unden indsugningsbegrænser) Ultimo august 2004: Anden prototype færdig Denne 2. prototype har (modsat 1. prototype) en motor og kan således køre. Med denne prototype kan der opnås en række erfaringer, som vil danne grundlag for udviklingen af den endelige racerbil. Januar 2005: Tilmelding til konkurrence. Ultimo maj 2005: Racerbilen færdig. Juli 2005: Deltagelse i konkurrence i England. (Ole Madsen, Torben Faurholdt, Institut for Produktion, AAU)
    StatusAfsluttet
    Effektiv start/slut dato31/12/200331/12/2003