Abstract
Denne Ph.d. afhandling er motiveret af en personlig interesse i arkitekturens teoretiske, praktiske og kreative kvaliteter, men også en underen over de kulturelle og sociale aspekter arkitekturen repræsenterer med sin inddragelse af både naturvidenskaberne og kunstarterne. Inspireret af de nuværende initiativer for at reducere underernæring blandt patienter ved at re-designe spisemiljøerne på Aalborg Hospital undersøger denne afhandling de arkitektoniske kvaliteter af patient spisemiljøer. Dette holistiske perspektiv, og en synergi mellem helbred, mad og arkitektur, er relevant dels på grund af den foregående planlægning af en række danske ’super hospitaler’, men også på grund af en stigende interesse fra arkitektur praksis for forskningsbaseret viden produceret med de to arkitekturrelaterede forskningsdiscipliner Helbredende Arkitektur og Evidens-baseret Design. Problemstillingen og hovedfokus for denne afhandling er imidlertid at denne type arkitekturforskning på nuværende tidspunkt ikke fokuserer på patient spisemiljøer. Der er derfor potentielt en mangel på forskningsbaseret viden der kan støtte op om udviklingen af fremtidens hospitaler. Formålet med denne afhandling har derfor været at undersøge, om der findes forskningsbaseret viden der kan støtte op om hypotesen med at de arkitektoniske kvaliteter af spisemiljøer påvirker patienternes fødevareindtag, helbred og velvære, men også at opstille en række generelle design principper der kan sige noget om formgivningen af fremtidens patient spisemiljøer.
Metodisk er afhandlingen baseret på et eksplorativt studie, en abduktiv tilgang og en hermeneutisk-fortolkende strategi der udnytter taktikker såsom litteraturstudie, tidslinje og historisk oversigt til at skabe et ”videnskort”, der i eklektisk stil kobler positiv, normativ og polemisk viden lejret i forskning, objekter og intentioner. Resultatet af disse undersøgelser viser at der findes meget lidt forskningsbaseret viden der direkte påviser at spisemiljøets arkitektoniske kvaliteter påvirker patienternes fødevareindtag, helbred og velvære. Derimod findes der en større mængde viden der indirekte antyder, at de spisemiljøets arkitektoniske kvaliteter har stor betydning for oplevelsen af et måltid og indtaget af mad, samt ikke mindst en større mængde litteratur der kobler hospitalsmiljøets arkitektoniske kvaliteter med patienternes helbred og velvære. På baggrund af disse resultater, præsenterer denne afhandling konceptet Arkitektonisk Teatrikalitet, der fokuserer på arkitektur som et samlet ’scenery’ udtrykt igennem de fire fundamentale design principper: ’hearth’, ’enclosure’, ’dressing’ og kontekst. Denne teoretiske ramme er baseret dels på fortolkningen af den gastronomiske analogi fremsagt at James Fergusson i 1862, men også af arkitekten Gottfried Sempers teorier fra det 19 århundrede der kobler arkitekturens kvaliteter med de fundamentale kvaliteter i et teater og en maskes dobbelthed. En del-konklusion for denne afhandling var derfor at den arkitektoniske kvalitet ligger i den konstante tildækning og afsløring af interiøret som både todimensionelt billede og tredimensionelt rum, der tilsammen udgør et ”montage” af fysiske objekter der med deres kulturelle, sociale og åndelige værdier er i stand til at forføre os, igangsætte vores fantasi og flytte os i tid og sted.
Konklusionen er imidlertid, at der er brug for mere forskning for at forstå kompleksiteten af dette forhold. I dag er der en tendens til at reducere og underkende de ”bløde” og mere poetiske værdier af menneskelige oplevelser og dermed til at adskille kunstarterne fra naturvidenskaben. Betydningen og bidraget af denne afhandling er derfor især den teoretiske diskurs og anderkendelsen af vigtigheden af multisensoriske oplevelser der røbes/afsløres med den materielle og visuelle fremtoning af objekterne, men også med den imaginære verden af drømme og erindringer som er maskeret med den kommunikative betydning der er lejret i hensigterne for designet af fremtidens super hospitaler.
Metodisk er afhandlingen baseret på et eksplorativt studie, en abduktiv tilgang og en hermeneutisk-fortolkende strategi der udnytter taktikker såsom litteraturstudie, tidslinje og historisk oversigt til at skabe et ”videnskort”, der i eklektisk stil kobler positiv, normativ og polemisk viden lejret i forskning, objekter og intentioner. Resultatet af disse undersøgelser viser at der findes meget lidt forskningsbaseret viden der direkte påviser at spisemiljøets arkitektoniske kvaliteter påvirker patienternes fødevareindtag, helbred og velvære. Derimod findes der en større mængde viden der indirekte antyder, at de spisemiljøets arkitektoniske kvaliteter har stor betydning for oplevelsen af et måltid og indtaget af mad, samt ikke mindst en større mængde litteratur der kobler hospitalsmiljøets arkitektoniske kvaliteter med patienternes helbred og velvære. På baggrund af disse resultater, præsenterer denne afhandling konceptet Arkitektonisk Teatrikalitet, der fokuserer på arkitektur som et samlet ’scenery’ udtrykt igennem de fire fundamentale design principper: ’hearth’, ’enclosure’, ’dressing’ og kontekst. Denne teoretiske ramme er baseret dels på fortolkningen af den gastronomiske analogi fremsagt at James Fergusson i 1862, men også af arkitekten Gottfried Sempers teorier fra det 19 århundrede der kobler arkitekturens kvaliteter med de fundamentale kvaliteter i et teater og en maskes dobbelthed. En del-konklusion for denne afhandling var derfor at den arkitektoniske kvalitet ligger i den konstante tildækning og afsløring af interiøret som både todimensionelt billede og tredimensionelt rum, der tilsammen udgør et ”montage” af fysiske objekter der med deres kulturelle, sociale og åndelige værdier er i stand til at forføre os, igangsætte vores fantasi og flytte os i tid og sted.
Konklusionen er imidlertid, at der er brug for mere forskning for at forstå kompleksiteten af dette forhold. I dag er der en tendens til at reducere og underkende de ”bløde” og mere poetiske værdier af menneskelige oplevelser og dermed til at adskille kunstarterne fra naturvidenskaben. Betydningen og bidraget af denne afhandling er derfor især den teoretiske diskurs og anderkendelsen af vigtigheden af multisensoriske oplevelser der røbes/afsløres med den materielle og visuelle fremtoning af objekterne, men også med den imaginære verden af drømme og erindringer som er maskeret med den kommunikative betydning der er lejret i hensigterne for designet af fremtidens super hospitaler.
Bidragets oversatte titel | Arkitektonisk Teatrikalitet: en teoretisk diskurs indenfor hospitals interiør og design af patient spisemiljøer |
---|---|
Originalsprog | Engelsk |
Udgivelsessted | Aalborg |
Udgiver | |
Status | Udgivet - 2013 |
Emneord
- Arkitektonisk teatrikalitet
- Hospitals interiør
- Patient spisemiljøer
- Design