Computeren: Menneskets kreative konkurrent

Emil Heinze, Allan Hammershøj, Christian Bentzen

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/konference proceedingBidrag til bog/antologiForskning

Resumé

Hvem er jeg? Hvad er et menneske egentlig? Mennesket kan betragtes som en molekylær maskine eller metafysisk som et mirakel. I en vis forstand er vi alle af stjernestøv – eller mindre romantisk: affald fra stjernerne.

Er mennesket ved at skabe maskinen i sit billede, ligesom det siges, at Gud skabte mennesket i sit billede? Eller vil vi kun efterligne Gud eller naturens egen mekanik? Sådanne spørgsmål forekommer i vor tid stedse mere påtrængende og relevante, fordi vi er blevet bedre til at beherske virkelighedens udfordringer i kraft af vores teknologiske formåen på flere og flere felter og derfor forstår meget mere om os selv end nogensinde før.

Vor tekniske kunnen bevæger sig systematisk ind på områder, der tidligere var skjulte for alle, men hvor langt kan vi gå? Kan dødt stof forvandles til levende eller endog tænkende stof? Forstår vi, hvad der foregår i hjernen? Skabes vor personlighed af de molekylære processer i os – eller er vi herre i eget hus? Har maskiner bevidsthed, og vil robotter overtage magten? Hvorfor kan vi ikke leve evigt, og kan forskerne gennem teknisk snilde med tiden snyde døden i det uendelige? Er der en mening med universets skabelse, historiens gang og det enkelte menneskes liv?

Fremtrædende forskere søger her at besvare disse spørgsmål. Mange af dem er kendt af den brede offentlighed fra deres medvirken i tv-programmer, bogen ”Videnskaben eller Gud?”, samt foredragsrækker på Niels Bohr Instituttet i København. Der redegøres for nogle af de nyeste tanker og teorier om tekniske aspekter, og der ses nærmere på udviklingen fra molekyler over mennesket til maskinen skabt i menneskets billede. Forskningens fremskridt på disse felter om livets opståen og funktioner belyses, og der fremlægges nogle af de mest opsigtsvækkende resultater inden for udforskningen af kunstig intelligens med visse for nogle skræmmende, men for de fleste måske alligevel ret så opløftende perspektiver.

Bent Raymond Jørgensen er mag.art. i historie og ekstern lektor ved Syddansk Universitet. Tilknyttet som forsker ved Center for Kvanteprotein, Institut for fysik, DTU.

Jørgen Lyngbye er professor emeritus, dr.med. med speciale i klinisk biokemi og nuklearmedicin. Forfatter og konsulent samt modtager af flere videnskabelige priser.

Henrik Georg Bohr er cand.scient. og professor i fysik. Leder af Center for Kvanteprotein, Institut for fysik, DTU. Barnebarn til Niels Bohr.
OriginalsprogDansk
TitelMaskinen skabt i menneskets billede : Mennesket i maskinen eller maskinen i mennesket
RedaktørerBent Raymond Jørgensen, Jørgen Lyngbye, Henrik Georg Bohr
Udgivelses stedNiels Bohr Instituttet
ForlagNyt Nordisk Forlag Arnold Busck
Publikationsdato12 nov. 2010
Udgave1.
Kapitel3
ISBN (Trykt)978-87-17-04145-5
StatusUdgivet - 12 nov. 2010

Emneord

  • Kunstig intelligens
  • Kognitive systemer
  • Nerveceller
  • Hjernen
  • Computer
  • Religion
  • Mennesket
  • Robotter
  • Skabelse

Citer dette

Heinze, E., Hammershøj, A., & Bentzen, C. (2010). Computeren: Menneskets kreative konkurrent. I B. R. Jørgensen, J. Lyngbye, & H. G. Bohr (red.), Maskinen skabt i menneskets billede: Mennesket i maskinen eller maskinen i mennesket (1. udg.). Niels Bohr Instituttet: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.
Heinze, Emil ; Hammershøj, Allan ; Bentzen, Christian. / Computeren : Menneskets kreative konkurrent. Maskinen skabt i menneskets billede: Mennesket i maskinen eller maskinen i mennesket. red. / Bent Raymond Jørgensen ; Jørgen Lyngbye ; Henrik Georg Bohr. 1. udg. Niels Bohr Instituttet : Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2010.
@inbook{18cfc3904cfe45c8a1a78f5e61f6586b,
title = "Computeren: Menneskets kreative konkurrent",
abstract = "Hvem er jeg? Hvad er et menneske egentlig? Mennesket kan betragtes som en molekyl{\ae}r maskine eller metafysisk som et mirakel. I en vis forstand er vi alle af stjernest{\o}v – eller mindre romantisk: affald fra stjernerne. Er mennesket ved at skabe maskinen i sit billede, ligesom det siges, at Gud skabte mennesket i sit billede? Eller vil vi kun efterligne Gud eller naturens egen mekanik? S{\aa}danne sp{\o}rgsm{\aa}l forekommer i vor tid stedse mere p{\aa}tr{\ae}ngende og relevante, fordi vi er blevet bedre til at beherske virkelighedens udfordringer i kraft af vores teknologiske form{\aa}en p{\aa} flere og flere felter og derfor forst{\aa}r meget mere om os selv end nogensinde f{\o}r.Vor tekniske kunnen bev{\ae}ger sig systematisk ind p{\aa} omr{\aa}der, der tidligere var skjulte for alle, men hvor langt kan vi g{\aa}? Kan d{\o}dt stof forvandles til levende eller endog t{\ae}nkende stof? Forst{\aa}r vi, hvad der foreg{\aa}r i hjernen? Skabes vor personlighed af de molekyl{\ae}re processer i os – eller er vi herre i eget hus? Har maskiner bevidsthed, og vil robotter overtage magten? Hvorfor kan vi ikke leve evigt, og kan forskerne gennem teknisk snilde med tiden snyde d{\o}den i det uendelige? Er der en mening med universets skabelse, historiens gang og det enkelte menneskes liv?Fremtr{\ae}dende forskere s{\o}ger her at besvare disse sp{\o}rgsm{\aa}l. Mange af dem er kendt af den brede offentlighed fra deres medvirken i tv-programmer, bogen ”Videnskaben eller Gud?”, samt foredragsr{\ae}kker p{\aa} Niels Bohr Instituttet i K{\o}benhavn. Der redeg{\o}res for nogle af de nyeste tanker og teorier om tekniske aspekter, og der ses n{\ae}rmere p{\aa} udviklingen fra molekyler over mennesket til maskinen skabt i menneskets billede. Forskningens fremskridt p{\aa} disse felter om livets opst{\aa}en og funktioner belyses, og der freml{\ae}gges nogle af de mest opsigtsv{\ae}kkende resultater inden for udforskningen af kunstig intelligens med visse for nogle skr{\ae}mmende, men for de fleste m{\aa}ske alligevel ret s{\aa} opl{\o}ftende perspektiver.Bent Raymond J{\o}rgensen er mag.art. i historie og ekstern lektor ved Syddansk Universitet. Tilknyttet som forsker ved Center for Kvanteprotein, Institut for fysik, DTU.J{\o}rgen Lyngbye er professor emeritus, dr.med. med speciale i klinisk biokemi og nuklearmedicin. Forfatter og konsulent samt modtager af flere videnskabelige priser.Henrik Georg Bohr er cand.scient. og professor i fysik. Leder af Center for Kvanteprotein, Institut for fysik, DTU. Barnebarn til Niels Bohr.",
keywords = "Kunstig intelligens, Kognitive systemer, Nerveceller, Hjernen, Computer, Religion, Mennesket, Robotter, Skabelse",
author = "Emil Heinze and Allan Hammersh{\o}j and Christian Bentzen",
year = "2010",
month = "11",
day = "12",
language = "Dansk",
isbn = "978-87-17-04145-5",
editor = "J{\o}rgensen, {Bent Raymond} and J{\o}rgen Lyngbye and Bohr, {Henrik Georg}",
booktitle = "Maskinen skabt i menneskets billede",
publisher = "Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck",
edition = "1.",

}

Heinze, E, Hammershøj, A & Bentzen, C 2010, Computeren: Menneskets kreative konkurrent. i BR Jørgensen, J Lyngbye & HG Bohr (red), Maskinen skabt i menneskets billede: Mennesket i maskinen eller maskinen i mennesket. 1. udg, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Niels Bohr Instituttet.

Computeren : Menneskets kreative konkurrent. / Heinze, Emil; Hammershøj, Allan; Bentzen, Christian.

Maskinen skabt i menneskets billede: Mennesket i maskinen eller maskinen i mennesket. red. / Bent Raymond Jørgensen; Jørgen Lyngbye; Henrik Georg Bohr. 1. udg. Niels Bohr Instituttet : Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2010.

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/konference proceedingBidrag til bog/antologiForskning

TY - CHAP

T1 - Computeren

T2 - Menneskets kreative konkurrent

AU - Heinze, Emil

AU - Hammershøj, Allan

AU - Bentzen, Christian

PY - 2010/11/12

Y1 - 2010/11/12

N2 - Hvem er jeg? Hvad er et menneske egentlig? Mennesket kan betragtes som en molekylær maskine eller metafysisk som et mirakel. I en vis forstand er vi alle af stjernestøv – eller mindre romantisk: affald fra stjernerne. Er mennesket ved at skabe maskinen i sit billede, ligesom det siges, at Gud skabte mennesket i sit billede? Eller vil vi kun efterligne Gud eller naturens egen mekanik? Sådanne spørgsmål forekommer i vor tid stedse mere påtrængende og relevante, fordi vi er blevet bedre til at beherske virkelighedens udfordringer i kraft af vores teknologiske formåen på flere og flere felter og derfor forstår meget mere om os selv end nogensinde før.Vor tekniske kunnen bevæger sig systematisk ind på områder, der tidligere var skjulte for alle, men hvor langt kan vi gå? Kan dødt stof forvandles til levende eller endog tænkende stof? Forstår vi, hvad der foregår i hjernen? Skabes vor personlighed af de molekylære processer i os – eller er vi herre i eget hus? Har maskiner bevidsthed, og vil robotter overtage magten? Hvorfor kan vi ikke leve evigt, og kan forskerne gennem teknisk snilde med tiden snyde døden i det uendelige? Er der en mening med universets skabelse, historiens gang og det enkelte menneskes liv?Fremtrædende forskere søger her at besvare disse spørgsmål. Mange af dem er kendt af den brede offentlighed fra deres medvirken i tv-programmer, bogen ”Videnskaben eller Gud?”, samt foredragsrækker på Niels Bohr Instituttet i København. Der redegøres for nogle af de nyeste tanker og teorier om tekniske aspekter, og der ses nærmere på udviklingen fra molekyler over mennesket til maskinen skabt i menneskets billede. Forskningens fremskridt på disse felter om livets opståen og funktioner belyses, og der fremlægges nogle af de mest opsigtsvækkende resultater inden for udforskningen af kunstig intelligens med visse for nogle skræmmende, men for de fleste måske alligevel ret så opløftende perspektiver.Bent Raymond Jørgensen er mag.art. i historie og ekstern lektor ved Syddansk Universitet. Tilknyttet som forsker ved Center for Kvanteprotein, Institut for fysik, DTU.Jørgen Lyngbye er professor emeritus, dr.med. med speciale i klinisk biokemi og nuklearmedicin. Forfatter og konsulent samt modtager af flere videnskabelige priser.Henrik Georg Bohr er cand.scient. og professor i fysik. Leder af Center for Kvanteprotein, Institut for fysik, DTU. Barnebarn til Niels Bohr.

AB - Hvem er jeg? Hvad er et menneske egentlig? Mennesket kan betragtes som en molekylær maskine eller metafysisk som et mirakel. I en vis forstand er vi alle af stjernestøv – eller mindre romantisk: affald fra stjernerne. Er mennesket ved at skabe maskinen i sit billede, ligesom det siges, at Gud skabte mennesket i sit billede? Eller vil vi kun efterligne Gud eller naturens egen mekanik? Sådanne spørgsmål forekommer i vor tid stedse mere påtrængende og relevante, fordi vi er blevet bedre til at beherske virkelighedens udfordringer i kraft af vores teknologiske formåen på flere og flere felter og derfor forstår meget mere om os selv end nogensinde før.Vor tekniske kunnen bevæger sig systematisk ind på områder, der tidligere var skjulte for alle, men hvor langt kan vi gå? Kan dødt stof forvandles til levende eller endog tænkende stof? Forstår vi, hvad der foregår i hjernen? Skabes vor personlighed af de molekylære processer i os – eller er vi herre i eget hus? Har maskiner bevidsthed, og vil robotter overtage magten? Hvorfor kan vi ikke leve evigt, og kan forskerne gennem teknisk snilde med tiden snyde døden i det uendelige? Er der en mening med universets skabelse, historiens gang og det enkelte menneskes liv?Fremtrædende forskere søger her at besvare disse spørgsmål. Mange af dem er kendt af den brede offentlighed fra deres medvirken i tv-programmer, bogen ”Videnskaben eller Gud?”, samt foredragsrækker på Niels Bohr Instituttet i København. Der redegøres for nogle af de nyeste tanker og teorier om tekniske aspekter, og der ses nærmere på udviklingen fra molekyler over mennesket til maskinen skabt i menneskets billede. Forskningens fremskridt på disse felter om livets opståen og funktioner belyses, og der fremlægges nogle af de mest opsigtsvækkende resultater inden for udforskningen af kunstig intelligens med visse for nogle skræmmende, men for de fleste måske alligevel ret så opløftende perspektiver.Bent Raymond Jørgensen er mag.art. i historie og ekstern lektor ved Syddansk Universitet. Tilknyttet som forsker ved Center for Kvanteprotein, Institut for fysik, DTU.Jørgen Lyngbye er professor emeritus, dr.med. med speciale i klinisk biokemi og nuklearmedicin. Forfatter og konsulent samt modtager af flere videnskabelige priser.Henrik Georg Bohr er cand.scient. og professor i fysik. Leder af Center for Kvanteprotein, Institut for fysik, DTU. Barnebarn til Niels Bohr.

KW - Kunstig intelligens

KW - Kognitive systemer

KW - Nerveceller

KW - Hjernen

KW - Computer

KW - Religion

KW - Mennesket

KW - Robotter

KW - Skabelse

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 978-87-17-04145-5

BT - Maskinen skabt i menneskets billede

A2 - Jørgensen, Bent Raymond

A2 - Lyngbye, Jørgen

A2 - Bohr, Henrik Georg

PB - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

CY - Niels Bohr Instituttet

ER -

Heinze E, Hammershøj A, Bentzen C. Computeren: Menneskets kreative konkurrent. I Jørgensen BR, Lyngbye J, Bohr HG, red., Maskinen skabt i menneskets billede: Mennesket i maskinen eller maskinen i mennesket. 1. udg. Niels Bohr Instituttet: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2010