Description

iPhone 5 byder øjensynligt ikke på de store fornyelser, og en iPhone er efterhånden blevet hvermandseje. Alligevel vil folk i dag stå i kø i timevis for at få fingrene i den nye iPhone. Ifølge Nicolai Jørgensgaard Graakjær, lektor i kommunikation på Aalborg Universitet, skyldes det, at Apple har formået at knytte en eksklusivitet til produktet. Det er bl.a. sket ved at sørge for, at butikkerne kun har den hjemme i begrænset antal, så der er lang ventetid på produktet, og at Apples reklamer fremmer ny og upcoming musik med kant. Det at have en iPhone kan derfor sammenlignes med at have et adgangskort til en speciel klub, som hele tiden skal fornys, siger Nicolai Jørgensgaard Graakjær.
Period28 Sep 2012