Børn i særklasse: Lærerbedømmelser og test i det 20. århundrede

Lige siden sin etablering har folkeskolen gjort brug af forskellige værktøjer til at identificere elever, der på den ene eller anden måde vanskeligt lod sig inkorporere i folkeskolens hverdag. For at begribe disse praksisser er det relevant at belyse den eller de normalitetsopfattelser, som har været forankret i skolen. Denne artikel analyserer, hvilke normalitetsopfattelser der lå indgraveret i henholdsvis lærerbedømmelser og testpraksisser, som de kommer til udtryk i tre udvalgte cases, der hver især er eksempler på at skolebørn blev sorteret med konsekvenser for deres videre livsmuligheder. Den første case er den skolepsykologiske praksis på Frederiksberg i 1930’erne. Casen baserer sig i hovedsagen på værneskolejournalerne ved Frederiksberg Stadsarkiv. Den næste case er test- og evalueringsprogrammet på Emdrupborg forsøgsskole i 1950’erne. Denne case er kildemæssigt funderet i børnejournalerne i Emdrupborg skoles arkiv, som forefindes i Københavns stadsarkiv. Den sidste case er udvælgelsen af grønlandske børn i forbindelse med det såkaldte præparandprogram i 1960’erne. Kildemæssigt lader denne case sig belyse via børnejournaler og korrespondance, som findes i Rigsarkivet og ved Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i Nuuk. Endvidere ser artiklen på samspillet (eller mangel på samme) mellem lærerbedømmelser og test for på den måde at kunne sige noget om de i de tre cases herskende normalitetsopfattelser. Artiklen påviser bl.a., at der er en betydelig sammenhæng mellem fremherskende samfundsværdier og de i bedømmelsesværktøjerne fremherskende værdisæt; ikke mindst i forhold til køn, klasse, etnicitet og geografi.