Abstract

I rapporten Beboernes betydning for den realiserede varmebesparelse ved renovering af boliger svares der på, hvor stor en andel af det teoretisk beregnede besparelsespotentiale ved renovering af boliger, man kan forvente at realisere i praksis. Rapporten peger på, at tekniske beregninger ikke er udviklet til at forudsige det reelle forbrug og besparelser efter en energirenovering. En teknisk vurdering af besparelsespotentialet ved at renovere danske boliger peger på 30 % reduktion i forbruget. Denne rapport angiver derimod, at en reduktion på 12-18 % er mere realistisk. Hvis der er arbejdet meget aktivt med kommunikation til beboerne samt brug af teknologi til styring af varme og
ventilationsanlæg, kan der opnås en reduktion på op til 14-20 % af det nuværende varmeforbrug. Hvis der skal nås yderligere reduktioner i boligers energiforbrug til opvarmning, skal der arbejdes aktivt med politikker inden for såkaldt sufficiency, som blandt andet stiller spørgsmålstegn ved den stadige stigning i antal opvarmede kvadratmeter bolig per person.
Original languageDanish
Place of PublicationKbh.
PublisherBUILD, Aalborg Universitet
Number of pages101
ISBN (Electronic)978-87-563-1942-3
Commissioning bodyEnergistyrelsen
Publication statusPublished - Mar 2020
SeriesSBI
Volume2020:05

Press / Media

Cite this