Fingeraftrykket - det kriminelle som udtryk

Krimien er et centralt omdrejningspunkt, når blikket falder på det bredere tema om det kriminelle. Krimien beskæftiger sig per definition med det kriminelle, men det er ikke nødvendigvis tilfældet, at det kriminelle – når det bliver fortalt – bliver til en krimi. En vis fascination af det sidste, det gode og det genremæssigt pålidelige kan givetvis være med til at forklare, hvorfor krimien lever sit eget gode liv: Krimiens udgangspunkt er unægteligt – for det offer, døden rammer – ofte det eskatologisk sidste, selvom krimien også gerne bevæger sig ud i tilstødende juridiske transgressioner. Krimiens søgen efter genoprettelse af den orden, der blev spoleret af forbrydelsen, er samtidig også en indlevende undersøgelse af det godes ekvilibrium. Det forklarer imidlertid ikke tiltrækningen af det kriminelle. Andre genrer og kommunikationsformer – filosofi, religion eller generelt litteratur – beskæftiger sig nemlig også med disse brede temaer, men selve fascinationskraften af det kriminelle er ikke beskrevet i sin smalle specificitet og rummelige mangfoldighed.