Informationskompetence i problembaseret læring: Et empirisk studie af læringseffekter og studenterperspektiver

Mette Buje Grundsøe, Charlotte Overgaard

Research output: Contribution to conference without publisher/journalConference abstract for conferenceResearchpeer-review

212 Downloads (Pure)

Abstract

Udvikling af informationskompetence i sundhedsfaglig læring
Der har i en årrække inden for de videregående uddannelser været fokus på, at studerendes udvikling af informationskompetence og læring igennem problemorienteret projektarbejde er tæt forbundet, og at et nært samarbejde mellem bibliotek og uddannelsesmiljø er en væsentlig forudsætning for studerendes læring. I praksis er der dog en række forhold, som kan hindre et effektivt samarbejde mellem bibliotek og uddannelse og bevirke, at de pædagogiske intentioner ikke indfries. I et tværfagligt samarbejde mellem universitetsbibliotek og fagmiljø blev der i 2012 i forbindelse med opstarten af en ny 2-årig kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab ved Aalborg Universitet, udviklet et undervisningsforløb og en række læringsunderstøttende tiltag, som obligatorisk anvendelse af søgebilag i projekter og tværfaglige søgeworkshops, baseret på teorier om problembaseret læring og tilrettelæggelse af søge-lære processer. På baggrund af empiriske data fra informationssøgningstest, studenterprojektrapporter og gruppeinterviews undersøges effekten af undervisningen på de studerendes udvikling af informationskompetence samt deres perspektiver på læringsunderstøttende tiltag. Der identificeres fremmende og hæmmende faktorer ift. udvikling af informationskompetence og afslutningsvis diskuteres styrker og svagheder samt hvilke forhold, som er centrale – og også relevante i en bredere universitetspædagogisk sammenhæng – hvis informationskompetence skal integreres som del af de studerendes grundlæggende faglighed.
Original languageDanish
Publication date5 May 2014
Publication statusPublished - 5 May 2014
EventDUN Konference - , Denmark
Duration: 5 May 20146 May 2014

Conference

ConferenceDUN Konference
Country/TerritoryDenmark
Period05/05/201406/05/2014

Cite this