Motorveje smelter Danmark sammen

  • Henrik Harder

Presse/medie

Beskrivelse

På 20 år er et sammenhængende motorvejsnet vokset ud over landet, og det har på nærmest dramatisk vis ændret den måde, vi bor og arbejder på. Motorvejene har fået byerne til at smelte sammen – både funktionelt og landskabsmæssigt. En dag kan Århus og København hænge sammen. Her er et røntgenbillede af danskernes levevis. Som en lille satellitfilm viser de tre plettede danmarkskort, hvordan samfundet har ændret sig på blot 20 år. Kortene afdækker danskernes lyst og evne til at rejse efter arbejde, og den måde, de gule og orange felter breder sig ud over kortet, fortæller, at vi pendler mere og længere. Og det er i høj grad motorvejens skyld. Den suger trafikken til sig. De farvede danmarkskort er i sig selv enestående og er et resultat af forskningsprojektet Byen, Vejen og Landskabet ved Aalborg Universitet, Kgl. Veterinær Landbohøjskolen og Vejdirektoratet. Ud fra data fra Danmarks Statistik har forskerne for første gang skabt en visuel præsentation af, hvordan vi pendler. I tørre gennemsnitstal ser det måske knap så voldsomt ud. I 1982 var gennemsnitsafstanden mellem hjem og arbejde 11,8 km, når man bruger en særlig beregningsmetode ”fra sogn til sogn”. 20 år senere, i 2002, var distancen vokset til 15,6 km. Det er en forøgelse på 32 procent.
Periode1 okt. 2005

Mediedækning

1

Mediedækning

  • TitelMotorveje smelter Danmark sammen
    Mediets navn/udløbMotor
    Varighed/længde/størrelse46-47
    Dato01/10/2005
    Producer/forfatterTorben Arent
    PersonerHenrik Harder