Udvikling af intraprenørskabsundervisning gennem en levende dynamisk case.

  • Gertsen, Frank (PI (principal investigator))
  • Jensen, Jens Møller (CoI (co-investigator))

Projektdetaljer

Beskrivelse

Projektet har til formål at udvikle en række curriculære og ikke-currculære kurser og forløb via produktion en ny og levende longitudinal intraprenørskabscase (corporate entreprenørskab) ud fra en dansk virksomhedskontekst (Danfoss). Det er medvirkende til at gøre casen levende at den ene af ansøgerne er intraprenøren i casen og at der benyttes blended learning. Casen skal skærpe de studerendes forståelse af en række generelle (og nogle case-specifikke) problemer og løsninger i.f.m. intraprenørskab (corporate entrepreneurship), set fra intraprenørens såvel som virksomhedens synsvinkel. Casen har til formål at udvikle undervisningen gennem indlejring i flere innovationsfag og ledelsesfag, primært på AAU og på Maskinmesteruddannelsen i Århus. Casen skal anvendes i både nuværende og kommende undervisningsaktiviteter. Studerende, især de som endnu ikke har en relevant erhvervserfaring, har ofte vanskeligt ved alene ud fra teori at forstå hvad det kræver at gennemføre markante intraprenørskabsforløb i virksomheder. Det primære greb er derfor at gøre praksisdelen mere levende, f.eks. gennem inddragelse af casepersoner og derved skabe en tættere sammenknytning mellem teori og praksis. Casen skal endvidere kunne tilpasses målgruppernes undervisningskontekster, undervisningsniveauer og undervisningsplatforme. Vi forventer at øge sandsynligheden for at studerende indgår i intraprenørskabsforløb og at øge kvaliteten af studerendes resultater hvis de gennem praktikophold eller senere jobs initierer og/eller medvirker til intraprenørskabsforløb pga. en bedre indlæring, rollemodel og teorikobling. Casen er særlig ved at den foregår i en dansk kontekst, er longitudinal, intraprenøren er medudvikler, opbygges modulært, dvs. fleksibel ift. forløbssekvens, tidsforbrug og undervisningskontekst/-niveau gennem blended learning. Udviklingsarbejdet bidrager endvidere til vidensudveksling mellem to institutioner/miljøer. Projektet støttes af Fonden for Entreprenørskab, Aalborg Universitet & Århus Maskinmester Skole,.
Kort titelCase CE
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato07/11/201905/11/2021

Emneord

  • Corporate Entrepreneurship
  • Intraprenørskab
  • Innovationsledelse

Fingerprint

Udforsk forskningsemnerne, som dette projekt berører. Disse etiketter er oprettet på grundlag af de underliggende bevillinger/legater. Sammen danner de et unikt fingerprint.