Work Based Learning

Projektdetaljer

Beskrivelse

Work Based Learning er en ny læringsform, som prioriterer implementering af ny viden i det daglige arbejde. Selve læringsprocessen foregår som en del af det daglige arbejde, og der sker en umiddelbar anvendelse af den ny viden i arbejdsdefinerede opgaver. Den ny viden er tilpasset og integreret i virksomhedens udviklingsproces. Deltageren opnår således en optimal arbejdsbaseret viden. Implementeringen af den ny viden i arbejdet sker altså i selve læringsprocessen - Work Based Learning er efteruddannelse på virksomhedens præmisser. I stedet for, at deltageren skal tilpasse sig emner i et allerede fastlagt undervisningsforløb, tages der i Work Based Learning udgangspunkt i deltagerens praktiske og teoretiske evner og behov. Efteruddannelsen bliver således mere specifik og direkte integreret i organisationen. Teoretisk tager konceptet udgangspunkt i den velkendte PBL model der praktiseres på AAU's ingeniøruddannelser. Der er igangsat en række pilotprojekter under ELITE. Som led i metodeudviklingen inden for WBL er der tilknyttet et følgeforskningsforløb til hvert pilotprojekt. Formålet med følgeforskningen er at forstå - og udvikle WBL som uddannelsesform der kan tilbydes fra AAU. (Søren Hansen, Anette Kolmos)
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/01/200031/12/2003