Håb: Sindets regnbue

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/konference proceedingBidrag til bog/antologiForskningpeer review

Abstrakt

Lige fra den tidlige barndom spiller håb en central rolle for vores tilværelse. Det er med håbet, vi kan overvinde vanskelige tider, selv når vi mister tilliden til os selv og verden. Håb er i sin fremtidsrettethed transcendent i forhold til tiden, men når det kommer til håb i forbindelse med alvorlig sygdom og døden, må håbet også overskride andre dimensioner. Dødens realitet dementerer håbets vante fremtidsberettigelse på jegets vegne, og kaster vores bevidsthed over mod en jeg-transcendent bevidsthedsform, hvor såvel medmenneske som tro kan få en central rolle. Døden udfordrer derfor vores opfattelse af håb, fordi den udgør et absolut slutpunkt for det liv, vi kender med tiden som central akse. Dette påkalder sig andre dimensioner ved håbet, som allerede ligger der immanent, men som sædvanligvis ikke kommer fuldt til deres ret på grund af jeg-hedens snævre rammer. Således rummer håbet en storhed, der i sin radikalitet overskrider både jeg’ et og tiden. Derfor er håb måske ikke blot menneskets mest basale dyd fra livets begyndelse, men også den mest basale dyd ved livets afslutning.
Som mennesker kan vi hjælpe både os selv og andre med håbet. Gennem vores egen tænkning og indstilling har vi mulighed for at påvirke vores muligheder for at styrke vores vej til håbets opfyldelse. Når det kommer til alvorlig sygdom, lidelse og møde med døden slår den enkeltes håb sjældent til, og vi bliver afhængige af vores medmenneskers evne til at møde os som nødstedte. Det kræver en hel del af både pårørende og professionelle. At kun meget lidt kommer af sig selv gælder om noget sted her. Selvom det kan være besnærende at tro, at mennesker enten spontant tager sig af hverandre eller fordi de er forpligtede til det, fordrer det personlig refleksion og ansvar at komme den nødstedte i møde. Det gælder ikke mindst for den professionelle, der har en særlig opgave i at støtte den syges håb i balancen mellem faglighed og empati. Arbejdet med håb kræver indføling for at sikre synkronicitet mellem omgivelser og patient, til gengæld kan det medvirke til, at livets sidste tid kan blive en tid med mening.
OriginalsprogDansk
TitelHumanistisk palliation : teori, metode, etik og praksis
RedaktørerKaren Marie Dalgaard, Michael Hviid Jacobsen
Antal sider23
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagHans Reitzels Forlag
Publikationsdato2011
Udgave1
Sider213-235
Kapitel12
ISBN (Trykt)978-87-412-5450-0
StatusUdgivet - 2011

Emneord

  • håb
  • eksistens
  • død
  • alvorlig sygdom

Citationsformater