IDA's Klimaplan 2050 - Fagligt Notat

Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDA's Klimaplan 2050

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskningpeer review

183 Downloads (Pure)

Resumé

Dette notat udgør en konsekvensvurdering af at tilføje et CCS anlæg med CO2-lager i undergrunden til IDA's Klimaplan 2050. Analyserne peger på, at et sådant anlæg ikke er en hensigtsmæssig måde at reducere CO2-udslippet på. Der vil være andre alternativer, som koster mindre og passer bedre ind i realiseringen af de langsigtede målsætninger om miljø, forsyningssikkerhed og grøn vækst.

Årsagen er, at CCS anlæg er forbundet med meget store anlægsomkostninger med lange levetider. Derfor kræves det (selvom der regnes med en lav realrente på 3%), at et CCS anlæg placeres ved et stort kraft/varme værk med en meget høj benyttelse, for at der tilnærmelsesvis kan skabes økonomi i projektet. Omvendt går IDA's Klimaplan 2050 ud på at reducere de centrale kraft/varme-værkers benyttelse gennem efterisolering af boligerne, el-besparelser, inddragelse af vindkraft, geotermi og solvarme m.m.m. Der eksisterer derfor ikke kraft/varme-værker i IDA klimaplanen, der tilnærmelsesvis har den benyttelse som forrentningen af et CCS anlæg fordrer.

Analyserne omfatter også en vurdering af konsekvenserne af at lade et kraft- og kraft/varmeanlæg køre med en benyttelse på 8.000 timer/år aht. CCS anlægget. Analyserne viser dog, at dette har en række negative afledede konsekvenser ift. til det samlede systems effektivitet og evne til at handle el på Nordpool. Heller ikke i denne situation er der såedes økonomi i et CCS anlæg. Dette skal sammenholdes med, at der jf. de øvrige analyser i Klimaplanen findes andre alternativer med lavere omkostninger, som passer bedre ind i den samlede strategi og målsætninger. På langt sigt i 2050, hvor IDA klimaplanen er overgået til 100% VE vil et CCS anlæg principielt kunne lave ”sink”, dvs. en negativ CO2-reduktion, selvom dette vil have store omkostninger. Man skal dog være opmærksom på, at dette vil øge presset på de i forvejen begrænsede biomasse-ressourcer. Desuden vil det i denne situation skulle overvejes om kulstoffet fra afbrænding af biomasse med fordel vil skulle anvendes ved produktion af f.eks. metanol eller andre lignede brændsler.
OriginalsprogDansk
ForlagIngeniørforeningen i Danmark, IDA
Antal sider12
StatusUdgivet - 2009

Citer dette

@book{b05d1130962111de802f000ea68e967b,
title = "IDA's Klimaplan 2050 - Fagligt Notat: Konsekvensanalyse af tilf{\o}jelse af CCS-anl{\ae}g til IDA's Klimaplan 2050",
abstract = "Dette notat udg{\o}r en konsekvensvurdering af at tilf{\o}je et CCS anl{\ae}g med CO2-lager i undergrunden til IDA's Klimaplan 2050. Analyserne peger p{\aa}, at et s{\aa}dant anl{\ae}g ikke er en hensigtsm{\ae}ssig m{\aa}de at reducere CO2-udslippet p{\aa}. Der vil v{\ae}re andre alternativer, som koster mindre og passer bedre ind i realiseringen af de langsigtede m{\aa}ls{\ae}tninger om milj{\o}, forsyningssikkerhed og gr{\o}n v{\ae}kst. {\AA}rsagen er, at CCS anl{\ae}g er forbundet med meget store anl{\ae}gsomkostninger med lange levetider. Derfor kr{\ae}ves det (selvom der regnes med en lav realrente p{\aa} 3{\%}), at et CCS anl{\ae}g placeres ved et stort kraft/varme v{\ae}rk med en meget h{\o}j benyttelse, for at der tiln{\ae}rmelsesvis kan skabes {\o}konomi i projektet. Omvendt g{\aa}r IDA's Klimaplan 2050 ud p{\aa} at reducere de centrale kraft/varme-v{\ae}rkers benyttelse gennem efterisolering af boligerne, el-besparelser, inddragelse af vindkraft, geotermi og solvarme m.m.m. Der eksisterer derfor ikke kraft/varme-v{\ae}rker i IDA klimaplanen, der tiln{\ae}rmelsesvis har den benyttelse som forrentningen af et CCS anl{\ae}g fordrer. Analyserne omfatter ogs{\aa} en vurdering af konsekvenserne af at lade et kraft- og kraft/varmeanl{\ae}g k{\o}re med en benyttelse p{\aa} 8.000 timer/{\aa}r aht. CCS anl{\ae}gget. Analyserne viser dog, at dette har en r{\ae}kke negative afledede konsekvenser ift. til det samlede systems effektivitet og evne til at handle el p{\aa} Nordpool. Heller ikke i denne situation er der s{\aa}edes {\o}konomi i et CCS anl{\ae}g. Dette skal sammenholdes med, at der jf. de {\o}vrige analyser i Klimaplanen findes andre alternativer med lavere omkostninger, som passer bedre ind i den samlede strategi og m{\aa}ls{\ae}tninger. P{\aa} langt sigt i 2050, hvor IDA klimaplanen er overg{\aa}et til 100{\%} VE vil et CCS anl{\ae}g principielt kunne lave ”sink”, dvs. en negativ CO2-reduktion, selvom dette vil have store omkostninger. Man skal dog v{\ae}re opm{\ae}rksom p{\aa}, at dette vil {\o}ge presset p{\aa} de i forvejen begr{\ae}nsede biomasse-ressourcer. Desuden vil det i denne situation skulle overvejes om kulstoffet fra afbr{\ae}nding af biomasse med fordel vil skulle anvendes ved produktion af f.eks. metanol eller andre lignede br{\ae}ndsler.",
author = "Henrik Lund and Mathiesen, {Brian Vad}",
year = "2009",
language = "Dansk",
publisher = "Ingeni{\o}rforeningen i Danmark, IDA",
address = "Danmark",

}

IDA's Klimaplan 2050 - Fagligt Notat : Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDA's Klimaplan 2050. / Lund, Henrik; Mathiesen, Brian Vad.

Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, 2009. 12 s.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskningpeer review

TY - RPRT

T1 - IDA's Klimaplan 2050 - Fagligt Notat

T2 - Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDA's Klimaplan 2050

AU - Lund, Henrik

AU - Mathiesen, Brian Vad

PY - 2009

Y1 - 2009

N2 - Dette notat udgør en konsekvensvurdering af at tilføje et CCS anlæg med CO2-lager i undergrunden til IDA's Klimaplan 2050. Analyserne peger på, at et sådant anlæg ikke er en hensigtsmæssig måde at reducere CO2-udslippet på. Der vil være andre alternativer, som koster mindre og passer bedre ind i realiseringen af de langsigtede målsætninger om miljø, forsyningssikkerhed og grøn vækst. Årsagen er, at CCS anlæg er forbundet med meget store anlægsomkostninger med lange levetider. Derfor kræves det (selvom der regnes med en lav realrente på 3%), at et CCS anlæg placeres ved et stort kraft/varme værk med en meget høj benyttelse, for at der tilnærmelsesvis kan skabes økonomi i projektet. Omvendt går IDA's Klimaplan 2050 ud på at reducere de centrale kraft/varme-værkers benyttelse gennem efterisolering af boligerne, el-besparelser, inddragelse af vindkraft, geotermi og solvarme m.m.m. Der eksisterer derfor ikke kraft/varme-værker i IDA klimaplanen, der tilnærmelsesvis har den benyttelse som forrentningen af et CCS anlæg fordrer. Analyserne omfatter også en vurdering af konsekvenserne af at lade et kraft- og kraft/varmeanlæg køre med en benyttelse på 8.000 timer/år aht. CCS anlægget. Analyserne viser dog, at dette har en række negative afledede konsekvenser ift. til det samlede systems effektivitet og evne til at handle el på Nordpool. Heller ikke i denne situation er der såedes økonomi i et CCS anlæg. Dette skal sammenholdes med, at der jf. de øvrige analyser i Klimaplanen findes andre alternativer med lavere omkostninger, som passer bedre ind i den samlede strategi og målsætninger. På langt sigt i 2050, hvor IDA klimaplanen er overgået til 100% VE vil et CCS anlæg principielt kunne lave ”sink”, dvs. en negativ CO2-reduktion, selvom dette vil have store omkostninger. Man skal dog være opmærksom på, at dette vil øge presset på de i forvejen begrænsede biomasse-ressourcer. Desuden vil det i denne situation skulle overvejes om kulstoffet fra afbrænding af biomasse med fordel vil skulle anvendes ved produktion af f.eks. metanol eller andre lignede brændsler.

AB - Dette notat udgør en konsekvensvurdering af at tilføje et CCS anlæg med CO2-lager i undergrunden til IDA's Klimaplan 2050. Analyserne peger på, at et sådant anlæg ikke er en hensigtsmæssig måde at reducere CO2-udslippet på. Der vil være andre alternativer, som koster mindre og passer bedre ind i realiseringen af de langsigtede målsætninger om miljø, forsyningssikkerhed og grøn vækst. Årsagen er, at CCS anlæg er forbundet med meget store anlægsomkostninger med lange levetider. Derfor kræves det (selvom der regnes med en lav realrente på 3%), at et CCS anlæg placeres ved et stort kraft/varme værk med en meget høj benyttelse, for at der tilnærmelsesvis kan skabes økonomi i projektet. Omvendt går IDA's Klimaplan 2050 ud på at reducere de centrale kraft/varme-værkers benyttelse gennem efterisolering af boligerne, el-besparelser, inddragelse af vindkraft, geotermi og solvarme m.m.m. Der eksisterer derfor ikke kraft/varme-værker i IDA klimaplanen, der tilnærmelsesvis har den benyttelse som forrentningen af et CCS anlæg fordrer. Analyserne omfatter også en vurdering af konsekvenserne af at lade et kraft- og kraft/varmeanlæg køre med en benyttelse på 8.000 timer/år aht. CCS anlægget. Analyserne viser dog, at dette har en række negative afledede konsekvenser ift. til det samlede systems effektivitet og evne til at handle el på Nordpool. Heller ikke i denne situation er der såedes økonomi i et CCS anlæg. Dette skal sammenholdes med, at der jf. de øvrige analyser i Klimaplanen findes andre alternativer med lavere omkostninger, som passer bedre ind i den samlede strategi og målsætninger. På langt sigt i 2050, hvor IDA klimaplanen er overgået til 100% VE vil et CCS anlæg principielt kunne lave ”sink”, dvs. en negativ CO2-reduktion, selvom dette vil have store omkostninger. Man skal dog være opmærksom på, at dette vil øge presset på de i forvejen begrænsede biomasse-ressourcer. Desuden vil det i denne situation skulle overvejes om kulstoffet fra afbrænding af biomasse med fordel vil skulle anvendes ved produktion af f.eks. metanol eller andre lignede brændsler.

M3 - Rapport

BT - IDA's Klimaplan 2050 - Fagligt Notat

PB - Ingeniørforeningen i Danmark, IDA

ER -