Udfordringen fra de nye produktionsformer

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/konference proceedingBidrag til bog/antologiForskningpeer review

302 Downloads (Pure)

Abstract

I denne artikel argumenteres for at udviklingen af nye produktionsformer,
især udviklingen fra individuelt til socialt organiseret arbejde,
sætter nye udfordringer på dagsordenen.
Denne udvikling peger på nødvendigheden af i stigende grad at fokusere
på psykisk stress som et socialt fænomen. Når mennesker samarbejder
i arbejdsudførelsen, især når de er organiseret i teams eller
grupper, bliver den enkeltes stress til et fælles anliggende og problem.
Ydermere indebærer denne udvikling, at sociale omstændigheder i
stigende grad fremtræder som kilde til stress.
Denne udvikling indebærer også, at de teorier, der er udviklet på
basis af det traditionelle individuelle industriarbejde, må modificeres
og videreudvikles. I artiklen diskuteres en af de mest indflydelsesrige
teorier i arbejdsmiljøforskningen, den såkaldte “krav-kontrol
model”. I artiklen argumenteres for at anvendelsen af denne model
i forhold til det socialt organiserede arbejde må indebære en videreudvikling
af kontrolbegrebet. Der argumenteres for, at man må skelne
mellem individuel og kollektiv kontrol og horisontal og vertikal kontrol.
Påstanden er, at en sådan sondring muliggør en mere præcis og
detaljeret bestemmelse af den faktiske kontrol og bedre muligheder
for effektiv organisationsudvikling og forebyggende indsats.
Afslutningsvis præsenteres centrale resultater fra en undersøgelse af
seks fremstillingsvirksomheder, hvor der i varierende omfang er tale
om socialt organiseret arbejde. Der argumenteres for, at udviklingen
mod social organisering af arbejdet indebærer øget social normregulering,
og at denne normregulering har negative konsekvenser i disse
miljøer for de ansatte, der kan betragtes som socialt marginaliserede.
OriginalsprogDansk
TitelMenneskelige ressourcer i arbejdslivet. : En antologi om samspil mellem organisation, arbejde og arbejdsmiljø
Antal sider410
ForlagSFI - Det nationale Forskningscenter for Velfærd
Publikationsdato2003
Sider40-79
ISBN (Trykt)87-7487-723-2
StatusUdgivet - 2003
NavnDenmark. Socialforskningsinstituttet. Rapporter
ISSN1396-1810

Citationsformater