Erstatningsgrader ved genbrug

Baggrund for projektet
Med den stigende efterspørgsel efter genbrug er der et større og større potentiale for, at genbrug kan reducere borgernes forbrug af nye ting,
og dermed også de tilknyttede forbrugsudledninger. Men det sker kun, hvis genbruget reelt erstatter borgernes forbrug af nye ting, frem for blot at supplere det.
Forskere har forsøgt at estimere erstatningsgrader og forstå, hvad der har indflydelse på dem. Men undersøgelserne viser store forskelle inden for de samme varegrupper, og forskningen har svært ved entydigt at forklare de bagvedliggende årsager. Sammenligner vi fx erstatningsgraderne af tekstil i
forskellige undersøgelser får vi 28 % i Belgien, 29 % i Storbritannien, 35 % in Malawi, 47 % i Italien, 60 % i Sverige og Danmark, 63 % i Angola og 75% i Estland (Delanoejea & Bachus, 2022; Wrap, 2013; Castellani, 2015; Farrant et al., 2010). Selv i de undersøgelser, der mest direkte sammenligner forskelle i geografi og demografi, er der ingen tydelig forklaring på, hvad der reelt udgør forskellen. I en stor sammenligning af erstatningsgrader på tværs af britiske regioner fra Wrap (2012) strækker erstatningsgraderne for tøj sig fra 11 % til 52 % alene i Skotland.
Den manglende forståelse fører til en lang række antagelser om genbrugsadfærden i metodedesignet af de surveys, som anvendes i forskningen. Det giver forskellige resultater når erstatningsgrader undersøges. Usikkerheden gør det svært for ex. kommuner, herunder Københavns Kommune, at bruge den nuværende viden på området til at estimere potentialer og prioritere indsatser, der kan reducere de forbrugsbaserede udledninger via genbrug.

Med den stigende efterspørgsel efter genbrug er der et større og større potentiale for, at genbrug kan reducere borgernes forbrug af nye ting,
og dermed også de tilknyttede forbrugsudledninger. Men det sker kun, hvis genbruget reelt erstatter borgernes forbrug af nye ting, frem for blot at supplere det.