Efterord

I antologien her kan hjælp forstås som en del af et kollektivt 'arbejde' med at udvikle og forandre lokale deltagelsesmuligheder, hvorved den enkelte samtidig udvikler personlige livsmuligheder. Bogen argumenterer for, at vi kan imødegå en omsorgskrise i velfærdsstaten gennem øget opmærksomhed på, hvordan fællesskabende praksisser skabes og udvikles på tværs at lokale fællesskaber, institutioner og policy i velfærdsstaten.

Bogen taler således for at fremme 'vilde' og demokratiske former for samskabelse. Med dens begreb om fællesskabelse kombineres en politisk og administrativ velfærdsstatslig tilgang med et fokus på, hvordan fællesskaber skabes både nedefra og sammen af borgere, frivillige og andre aktører. En sådan samskabelse kan skabe fælles handlemuligheder gennem øget demokratisk deltagelse.

Målgruppen er undervisere og studerende på de pædagogiske, psykologiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Bogen er også relevant for socialpædagoger og mange andre slags praktikere, der arbejder socialt og forebyggende i den offentlige sektor eller i forskellige organisationer og lokale bevægelser. Eksempelvis professionelle fra folkeskoler, privatskoler, SSP, frivillige foreninger, ungdomsuddannelser, herunder pædagoger, inklusionspædagoger, socialpædagoger, klubmedarbejdere, ungdomsvejledere, psykologer, integrationskonsulenter, boligforeninger, politi, gadeplansmedarbejdere, socialrådgivere, embedsmænd og politikere.