Tøv to kender

Aktivitet: Foredrag og mundtlige bidragForedrag og præsentationer i privat eller offentlig virksomhed

Beskrivelse

Samfundet tilbyder os i disse år en svimlende mængde af guides, selvhjælpsbøger og karriereværktøjer – alt sammen rettet mod os som individer med ønsker om selvoptimering. Spis sundere, sov bedre, opnå dine drømme og læg det hele ud på instagram, helst allerede i dag, så verden kan se din succes. Vækstsamfundet drives frem af sådanne vovemodige og entreprenante individer der tør tage risici, genopfinde sig selv og lære hele livet eller hele vejen til banken. Som et modtræk mod denne optimeringstendens søger mange i stedet ind mod sig selv, mod ensomheden eller mod vandrerutens meditative stilhed. Men også denne reaktion er individuel, og måske ligger svaret ikke i os selv som individer. Center for Vild Analyse argumenterer i dette foredrag for, at ”Særklassen” er stedet, hvor det sker. Særklassen er altid en vildvej, aldrig en rute. Den er ikke individuel men kollektiv og relationel, den er ikke rettet mod at løse konkrete opgaver eller opnå fastlagte mål. Den giver ikke en følelse af mestring, medfører ikke øget produktivitet, profit eller højere løn. Men den er meningen med livet og indstifter sandheder. Og den kan kun opleves gennem et møde med mindst et andet subjekt.
Kom og hør, hvorfor særklasse begynder med (mindst) to menneskers tøven, hvorfor den er så svær at passe ind i hverdagens almindelige strukturer, og ikke mindst hvorfor den er en kilde til mening, kreativitet, angst, vrede og glæde.
Periode31 okt. 2023
BegivenhedstitelKK44 Festival: Festival for kultur og kristendom
BegivenhedstypeAndet
PlaceringSilkeborg, DanmarkVis på kort
Grad af anerkendelseRegional