”Abepaladset” - Mod en forståelse af patientstemmen i asyltidens sindssygebehandling

Sarah Kirkegaard Jensen, Signe Düring, Line Keller Jensen, Klaus Nielsen

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstract

Psykiatriens historie er overvejende skrevet og forstået ud fra lægernes perspektiv. Formålet med denne artikel er kritisk at diskutere denne fortælling gennem patientens perspektiv i ”asylets æra”. Dels gennem et teoretisk arbejde med henblik på forståelse af patientens stemme via Roy Porter og Jacques Rancière, dels gennem en empirisk analyse af censurerede breve fra patienter indlagt på Jydske Asyl, det første officielle psykiatriske hospital i Danmark. Patienternes stemmer artikulerer en grundlæggende konfliktuel dynamik mellem dem, der var en del af psykiatriens sociale orden – herunder læger, sygeplejersker og andre ansatte – og patienterne, der i brevene taler fra en illegitim position uden for denne orden. I artiklen forstås denne konfliktuelle dynamik som en oplevet uenighed og manglende genkendelse af sig selv som lidende i mødet med en ny identitet som patient efter indlæggelsen i asyltiden.
OriginalsprogDansk
TidsskriftPsyke & Logos
Vol/bind44
Udgave nummer1
Sider (fra-til)149-175
ISSN0107-1211
StatusUdgivet - 2 okt. 2023

Emneord

  • ”Patientstemmen” – psykiatriens historie – konflikt – lidelse

Citationsformater