Befolkningens holdninger til fiskeriets rolle i det grønlandske samfund / Aalisarnerup Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinnut pingaassusaa pillugu kalaallit isumaat: Rapport til grønlandske borgere og interessenter i fiskeriet. Resultater af forskningsprojekt finansieret af Grønlands Selvstyres midler til forskningsfremme / KALAALLIT NUNAANNI SOQUTIGISAQAQATIGIINNUT NALUNAARUSIAQ. ILISIMATUSARNERUP NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT ILISIMATUSARNERMIK SIUARSAANERMI ANINGAASAATAANNIT ANINGAASALIIFFIGINEQARSIMASOQ

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskning

152 Downloads (Pure)

Resumé

Denne rapport præsenter resultaterne af en landsdækkende, telefonisk
spørgeskemaundersøgelse foretaget i vinteren 2016. Her har et bredt udsnit af
befolkningen (689 personer) vurderet hvorvidt de er enige i en række udsagn, som
udtrykker forskellige og ofte konkurrerende hensyn i Grønlands fiskeripolitik.
Undersøgelsen mest entydige resultater viser, at det især er meget vigtigt for
befolkningen at man altid har adgang til fiskeri til eget forbrug, at det
kommercielle fiskeri skaber arbejdspladser i Grønland, at fiskeriet udføres af
grønlændere samt at Royal Greenland ejes af det grønlandske samfund. Det er
ligeledes meget vigtigt for den bredere befolkning at vide, hvem der får tildelt
fiskekvoter og hvorfor. Der er modstand mod at lade alle forsørge sig selv igennem
fiskeriet, men der er støtte til at sikre en geografisk spredning i adgangen til
fiskekvoter så alle byer og bygder har adgang til fiskeri fremtiden. Sidst men ikke
mindst er der markant modstand mod at reducere antallet af fiskere med henblik
på at skabe mere fiskekvote til de enkelte fiskere og selskaber.

Nalunaarusiaq una nuna tamakkerlugu, oqarasuaatikkut apersuinermi immersugassaq
atorlugu misissuinerup Kalaallit Nunaanni ukioq 2016 ingerlanneqarsimasup inernerinik
saqqummersitsivoq. Tassani Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit amerlanerit oqaaseqaatit arlallit,
assigiinngitsunik oqariartuutillit aamma Kalaallit Nunaata aalisarnermut politikkiani
akulikitsumik eqqarsaatigisassat imminnut unammisut pillugu oqariartuutillit
isumaqatiginerlugit nalilersuiffigisimavaat. Misissuinermi inerneri
paatsuugassaannginnerpaat ersersitsipput, Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinnut amerlanernut
immikkut ittumik pingaaruteqartorujussuusoq kalaallit nammineq atugassaminnik
aalisarnissamut periarfissaqartuarnissaat, aningaasarsiutigalugu aalisarnerup Kalaallit
Nunaanni suliffissanik pilersitsinissaa, aalisarnerup kalaallinit ingerlanneqarnissaa aamma
Royal Greenlandip inuiaqatigiinnit kalaallinit pigineqarnissaa pingaartuusoq. Kalaallit
Nunaanni inuiaqatigiinnut amerlanernut aamma annertuumik pingaaruteqarpoq
ilisimassallugu, kikkut aalisarnermut akuersissutinik tunineqarnersut aamma sooq.
Akerlerineqarpoq Kalaallit Nunaanni kikkut tamarmik aningaasarsiutigalugu aalisarnermi
akuersissutinik aalisarnissaat, kisianni tapersersorneqarpoq nunami aalisarnissamut
akuersissutinik tunniussinerup siammarsimasuunissaa taamaalilluni Kalaallit Nunaanni
illoqarfiit nunaqarfiillu tamarmik siunissami aalisarnissamut periarfissaqaqqullugit.
Naggataatigut minnerunngitsumik malunnaatilimmik akerlerineqarpoq aalisartut
amerlassusaata ikilineqarnissaat aalisarnissamut akuersissutit annertunerusut aalisartunut
ataasiakkaanut aamma suliffeqarfinnut tunniunneqarnissaat siunertaralugu.
OriginalsprogDansk
ForlagAalborg Universitet
Antal sider97
StatusUdgivet - 1 maj 2017

Citer dette

@book{2ab8c4f0a9e24dccaf2a2592daa8fdfd,
title = "Befolkningens holdninger til fiskeriets rolle i det gr{\o}nlandske samfund / Aalisarnerup Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinnut pingaassusaa pillugu kalaallit isumaat: Rapport til gr{\o}nlandske borgere og interessenter i fiskeriet. Resultater af forskningsprojekt finansieret af Gr{\o}nlands Selvstyres midler til forskningsfremme / KALAALLIT NUNAANNI SOQUTIGISAQAQATIGIINNUT NALUNAARUSIAQ. ILISIMATUSARNERUP NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT ILISIMATUSARNERMIK SIUARSAANERMI ANINGAASAATAANNIT ANINGAASALIIFFIGINEQARSIMASOQ",
abstract = "Denne rapport pr{\ae}senter resultaterne af en landsd{\ae}kkende, telefonisksp{\o}rgeskemaunders{\o}gelse foretaget i vinteren 2016. Her har et bredt udsnit afbefolkningen (689 personer) vurderet hvorvidt de er enige i en r{\ae}kke udsagn, somudtrykker forskellige og ofte konkurrerende hensyn i Gr{\o}nlands fiskeripolitik.Unders{\o}gelsen mest entydige resultater viser, at det is{\ae}r er meget vigtigt forbefolkningen at man altid har adgang til fiskeri til eget forbrug, at detkommercielle fiskeri skaber arbejdspladser i Gr{\o}nland, at fiskeriet udf{\o}res afgr{\o}nl{\ae}ndere samt at Royal Greenland ejes af det gr{\o}nlandske samfund. Det erligeledes meget vigtigt for den bredere befolkning at vide, hvem der f{\aa}r tildeltfiskekvoter og hvorfor. Der er modstand mod at lade alle fors{\o}rge sig selv igennemfiskeriet, men der er st{\o}tte til at sikre en geografisk spredning i adgangen tilfiskekvoter s{\aa} alle byer og bygder har adgang til fiskeri fremtiden. Sidst men ikkemindst er der markant modstand mod at reducere antallet af fiskere med henblikp{\aa} at skabe mere fiskekvote til de enkelte fiskere og selskaber.Nalunaarusiaq una nuna tamakkerlugu, oqarasuaatikkut apersuinermi immersugassaqatorlugu misissuinerup Kalaallit Nunaanni ukioq 2016 ingerlanneqarsimasup inerneriniksaqqummersitsivoq. Tassani Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit amerlanerit oqaaseqaatit arlallit,assigiinngitsunik oqariartuutillit aamma Kalaallit Nunaata aalisarnermut politikkianiakulikitsumik eqqarsaatigisassat imminnut unammisut pillugu oqariartuutillitisumaqatiginerlugit nalilersuiffigisimavaat. Misissuinermi inerneripaatsuugassaannginnerpaat ersersitsipput, Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinnut amerlanernutimmikkut ittumik pingaaruteqartorujussuusoq kalaallit nammineq atugassaminnikaalisarnissamut periarfissaqartuarnissaat, aningaasarsiutigalugu aalisarnerup KalaallitNunaanni suliffissanik pilersitsinissaa, aalisarnerup kalaallinit ingerlanneqarnissaa aammaRoyal Greenlandip inuiaqatigiinnit kalaallinit pigineqarnissaa pingaartuusoq. KalaallitNunaanni inuiaqatigiinnut amerlanernut aamma annertuumik pingaaruteqarpoqilisimassallugu, kikkut aalisarnermut akuersissutinik tunineqarnersut aamma sooq.Akerlerineqarpoq Kalaallit Nunaanni kikkut tamarmik aningaasarsiutigalugu aalisarnermiakuersissutinik aalisarnissaat, kisianni tapersersorneqarpoq nunami aalisarnissamutakuersissutinik tunniussinerup siammarsimasuunissaa taamaalilluni Kalaallit Nunaanniilloqarfiit nunaqarfiillu tamarmik siunissami aalisarnissamut periarfissaqaqqullugit.Naggataatigut minnerunngitsumik malunnaatilimmik akerlerineqarpoq aalisartutamerlassusaata ikilineqarnissaat aalisarnissamut akuersissutit annertunerusut aalisartunutataasiakkaanut aamma suliffeqarfinnut tunniunneqarnissaat siunertaralugu.",
author = "Jacobsen, {Rikke Becker}",
year = "2017",
month = "5",
day = "1",
language = "Dansk",
publisher = "Aalborg Universitet",

}

TY - RPRT

T1 - Befolkningens holdninger til fiskeriets rolle i det grønlandske samfund / Aalisarnerup Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinnut pingaassusaa pillugu kalaallit isumaat

T2 - Rapport til grønlandske borgere og interessenter i fiskeriet. Resultater af forskningsprojekt finansieret af Grønlands Selvstyres midler til forskningsfremme / KALAALLIT NUNAANNI SOQUTIGISAQAQATIGIINNUT NALUNAARUSIAQ. ILISIMATUSARNERUP NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT ILISIMATUSARNERMIK SIUARSAANERMI ANINGAASAATAANNIT ANINGAASALIIFFIGINEQARSIMASOQ

AU - Jacobsen, Rikke Becker

PY - 2017/5/1

Y1 - 2017/5/1

N2 - Denne rapport præsenter resultaterne af en landsdækkende, telefoniskspørgeskemaundersøgelse foretaget i vinteren 2016. Her har et bredt udsnit afbefolkningen (689 personer) vurderet hvorvidt de er enige i en række udsagn, somudtrykker forskellige og ofte konkurrerende hensyn i Grønlands fiskeripolitik.Undersøgelsen mest entydige resultater viser, at det især er meget vigtigt forbefolkningen at man altid har adgang til fiskeri til eget forbrug, at detkommercielle fiskeri skaber arbejdspladser i Grønland, at fiskeriet udføres afgrønlændere samt at Royal Greenland ejes af det grønlandske samfund. Det erligeledes meget vigtigt for den bredere befolkning at vide, hvem der får tildeltfiskekvoter og hvorfor. Der er modstand mod at lade alle forsørge sig selv igennemfiskeriet, men der er støtte til at sikre en geografisk spredning i adgangen tilfiskekvoter så alle byer og bygder har adgang til fiskeri fremtiden. Sidst men ikkemindst er der markant modstand mod at reducere antallet af fiskere med henblikpå at skabe mere fiskekvote til de enkelte fiskere og selskaber.Nalunaarusiaq una nuna tamakkerlugu, oqarasuaatikkut apersuinermi immersugassaqatorlugu misissuinerup Kalaallit Nunaanni ukioq 2016 ingerlanneqarsimasup inerneriniksaqqummersitsivoq. Tassani Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit amerlanerit oqaaseqaatit arlallit,assigiinngitsunik oqariartuutillit aamma Kalaallit Nunaata aalisarnermut politikkianiakulikitsumik eqqarsaatigisassat imminnut unammisut pillugu oqariartuutillitisumaqatiginerlugit nalilersuiffigisimavaat. Misissuinermi inerneripaatsuugassaannginnerpaat ersersitsipput, Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinnut amerlanernutimmikkut ittumik pingaaruteqartorujussuusoq kalaallit nammineq atugassaminnikaalisarnissamut periarfissaqartuarnissaat, aningaasarsiutigalugu aalisarnerup KalaallitNunaanni suliffissanik pilersitsinissaa, aalisarnerup kalaallinit ingerlanneqarnissaa aammaRoyal Greenlandip inuiaqatigiinnit kalaallinit pigineqarnissaa pingaartuusoq. KalaallitNunaanni inuiaqatigiinnut amerlanernut aamma annertuumik pingaaruteqarpoqilisimassallugu, kikkut aalisarnermut akuersissutinik tunineqarnersut aamma sooq.Akerlerineqarpoq Kalaallit Nunaanni kikkut tamarmik aningaasarsiutigalugu aalisarnermiakuersissutinik aalisarnissaat, kisianni tapersersorneqarpoq nunami aalisarnissamutakuersissutinik tunniussinerup siammarsimasuunissaa taamaalilluni Kalaallit Nunaanniilloqarfiit nunaqarfiillu tamarmik siunissami aalisarnissamut periarfissaqaqqullugit.Naggataatigut minnerunngitsumik malunnaatilimmik akerlerineqarpoq aalisartutamerlassusaata ikilineqarnissaat aalisarnissamut akuersissutit annertunerusut aalisartunutataasiakkaanut aamma suliffeqarfinnut tunniunneqarnissaat siunertaralugu.

AB - Denne rapport præsenter resultaterne af en landsdækkende, telefoniskspørgeskemaundersøgelse foretaget i vinteren 2016. Her har et bredt udsnit afbefolkningen (689 personer) vurderet hvorvidt de er enige i en række udsagn, somudtrykker forskellige og ofte konkurrerende hensyn i Grønlands fiskeripolitik.Undersøgelsen mest entydige resultater viser, at det især er meget vigtigt forbefolkningen at man altid har adgang til fiskeri til eget forbrug, at detkommercielle fiskeri skaber arbejdspladser i Grønland, at fiskeriet udføres afgrønlændere samt at Royal Greenland ejes af det grønlandske samfund. Det erligeledes meget vigtigt for den bredere befolkning at vide, hvem der får tildeltfiskekvoter og hvorfor. Der er modstand mod at lade alle forsørge sig selv igennemfiskeriet, men der er støtte til at sikre en geografisk spredning i adgangen tilfiskekvoter så alle byer og bygder har adgang til fiskeri fremtiden. Sidst men ikkemindst er der markant modstand mod at reducere antallet af fiskere med henblikpå at skabe mere fiskekvote til de enkelte fiskere og selskaber.Nalunaarusiaq una nuna tamakkerlugu, oqarasuaatikkut apersuinermi immersugassaqatorlugu misissuinerup Kalaallit Nunaanni ukioq 2016 ingerlanneqarsimasup inerneriniksaqqummersitsivoq. Tassani Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit amerlanerit oqaaseqaatit arlallit,assigiinngitsunik oqariartuutillit aamma Kalaallit Nunaata aalisarnermut politikkianiakulikitsumik eqqarsaatigisassat imminnut unammisut pillugu oqariartuutillitisumaqatiginerlugit nalilersuiffigisimavaat. Misissuinermi inerneripaatsuugassaannginnerpaat ersersitsipput, Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinnut amerlanernutimmikkut ittumik pingaaruteqartorujussuusoq kalaallit nammineq atugassaminnikaalisarnissamut periarfissaqartuarnissaat, aningaasarsiutigalugu aalisarnerup KalaallitNunaanni suliffissanik pilersitsinissaa, aalisarnerup kalaallinit ingerlanneqarnissaa aammaRoyal Greenlandip inuiaqatigiinnit kalaallinit pigineqarnissaa pingaartuusoq. KalaallitNunaanni inuiaqatigiinnut amerlanernut aamma annertuumik pingaaruteqarpoqilisimassallugu, kikkut aalisarnermut akuersissutinik tunineqarnersut aamma sooq.Akerlerineqarpoq Kalaallit Nunaanni kikkut tamarmik aningaasarsiutigalugu aalisarnermiakuersissutinik aalisarnissaat, kisianni tapersersorneqarpoq nunami aalisarnissamutakuersissutinik tunniussinerup siammarsimasuunissaa taamaalilluni Kalaallit Nunaanniilloqarfiit nunaqarfiillu tamarmik siunissami aalisarnissamut periarfissaqaqqullugit.Naggataatigut minnerunngitsumik malunnaatilimmik akerlerineqarpoq aalisartutamerlassusaata ikilineqarnissaat aalisarnissamut akuersissutit annertunerusut aalisartunutataasiakkaanut aamma suliffeqarfinnut tunniunneqarnissaat siunertaralugu.

M3 - Rapport

BT - Befolkningens holdninger til fiskeriets rolle i det grønlandske samfund / Aalisarnerup Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinnut pingaassusaa pillugu kalaallit isumaat

PB - Aalborg Universitet

ER -