Fortidsminder hældes ud

Fortidsminder hældes i Limfjorden, for at sikre den Tredje Limfjordsforbindelse

Vil Region Nordjyllands politikere virkelig tillade en grusgravning i et område, hvor de netop har investeret millioner i naturturisme?

Sagsforløbet i den omdiskuterede grusgravning mellem Gl. Viborgvej og Øster Hornum vækker med rette furore hos kunstnersammenslutningen ”Karlsvognen” i Guldbæk. Som kunstnere føler vi os kaldet til at agere ’Tempelriddere’, når de demokratiske spilleregler sættes ud af funktion. Gravetilladelsen færdigbehandles i Regionsrådet i morgen 25. oktober.

Langs pilgrimsruterne i Europa findes der historisk en beskyttelse af pilgrimme og af ruterne. Vi vil med dette indlæg forsøge at forsvare vores fortid og kultur, før vi for tid og evighed ender med et stort støjende hul i jorden. I morgen vil det vise sig om Region Nordjylland vil tillade, at man skænder vores fortidsminder og forringer vandreruten af Gl. Viborgvej og dermed Hærvejen.

Man kan gå en tur langs stranden og føle havets brus, mærke livet og frydes over naturen. Man kan også vælge at vandre langs Hærvejen. Fænomenet naturturisme er i vækst. Derfor har blandt andet Region Nordjylland støttet Hærvejsprojektet, der giver mulighed for at vandre som nutidig pilgrim i blandt andet Nordjylland. App’en ’Hærvejen’ indeholder beskrivelser af strækninger samt vandrekort, og er ligeledes et produkt af initiativet.

Ifølge Hærvejsprojektet skulle Regionerne i vore dage beskytte pilgrimsruterne i Danmark, ligesom tempelridderne i gamle dage beskyttede pilgrimsruter, for eksempel den kendte rute Caminoen i det nordlige Spanien.

Området mellem Guldbæk og Øster Hornum er nu i fare for at miste Regionens beskyttelse, idet der er ansøgt om et storstilet grusgravningsprojekt i et større kulturhistorisk område. Der er søgt om gravetilladelse inden for området af den historiske pilgrimsstrækning mellem Guldbæk og Aars, der går over Gl. Viborgvej. Præsten og menighedsrådet i Øster Hornum sogn, der omfatter Øster Hornum og Guldbæk, kan ikke gå politisk ind i denne sag.

Det er bekymrende at en myndighed som Regionen ikke vil lytte til borgerne. Borgerforeningerne i Øster Hornum og Guldbæk har derfor sat en advokat på sagen. Den almene borger, der kerer sig om områdets natur og kulturarv er yderst bekymret for det demokratiske grundlag for forestående beslutning.

Naturen er rammen om områdets fællesskab og ånd, og det er netop det tætte forhold til naturen, der ligger til grund for de fælles arrangementer, der også gør området attraktivt for tilflyttere; som eksempler kan nævnes: Kunst og motion, Guldbæk-festivallen, Landart, kunstevents i samarbejde med områdets børn, skole, kirke og voksne. Vi vil have byudvikling i vores to bysamfund. Begge har haft positiv udvikling med tilflytning og områdeværdistigning de seneste år. Der er konkrete planer om yderligere udstykninger i Rebild Kommune til glæde for den brede erhvervsmæssige interesse og for borgere, der efterlyser byggegrunde. En grusgrav bidrager ikke positivt til dette. Alle kommunale argumenter peger på, at området tværtimod burde friholdes.

Området må med sine gravhøje og fredede områder siges at have arkæologisk værdi. Dette understøttes af områdets lokalhistorie, der for nylig blev formidlet i udgivelsen ”Øster Hornum kirke og Sogn” (Thorkild Heilskov, 2015). Fund i området kan dateres helt tilbage til ældre romansk jernalder. Man skal da værne om et område, hvor historiens vingesus er så tydelige, og hvor den skønne natur netop danner rammer for det gode liv, for sammenhold, fællesskab, medmenneskelige værdier og identitet.

Nu til en mere alvorlig side af sagen. Kulturarv er for Region Nordjylland tilsyneladende tæt forbundet til kulturkapitalisme. Kultur har kun nogen værdi, hvis der er overskud på bundlinjen eller hvad? Hvordan har konsekvenserne af denne indstilling så været i Mexico og Guatemala, hvor mayaindianerne i de tropiske skove har betalt prisen for vestens oliefund råstofplaner i Den mexicanske Golf? Store dele af regnskoven samt mayaernes offerpladser og bygningsværker står smurt ind i olie; og den efterfølgende erosion truer både skoven og indianerstammernes eksistens. I Afghanistan har talebanernes sprængning af kæmpestatuer af Buddha i religionens navn i Vesten været betegnet som en magtdemonstration. Var den værre end det Regionen nu vil gøre på Hærvejen, helt uden at lytte til lokale borgere og kulturarvsbeskyttere? Religion har i denne sammenhæng blot fået et andet navn, nemlig kapitalisme. Mon ikke vi som vidensbaseret samfund er udstyret til at handle klogere? Ved man mon hvad konsekvenserne kulturelt og naturmæssigt bliver, hvis gravetilladelsen bliver givet?

Regionen vil i vores optik skænde kulturarvsminder ved at tillade grusgravning i netop dette historiske område, tilmed i nærheden af Tinghøjen. Det hele kommer til at foregå ganske uden arkæologisk overvågning. Fortidsminder hældes i Limfjorden, for at sikre den Tredje Limfjordsforbindelse, så borgere nordfra kan komme 10 minutter hurtigere i Bilka på bekostning af flere tusinde års lokalhistoriske relikvier.