'Making a virtue' of going ill to work: Reflections on the necessity of everyday workplace 'suffering'

Hvor megen smerte bør en erhvervsaktiv være klar til at acceptere, når hun udfører sine arbejdsopgaver? Er tilstedeværelsen af symptomer, når man arbejder, et udtryk for sygdom (der er med til at legitimere fravær), eller én af livets betingelser som man må lære at leve med (selv hvis de betyder, at man har smerter eller ubehag, når man går på arbejde?) Denne artikel argumenterer for, at svaret på dette spørgsmål blandt andet afhænger af social klasse og mere specifikt, hvor 'nødvendigt' det at gå syg på arbejde opleves af hver klasse. For nogle af disse klasser bliver det til en dyd at gå syg på arbejde istedet for at være fraværende fordi sidstnævnte vil medføre konsekvenser, der er værre end de smerter man må udholde. Denne idé hentet fra Bourdieu hjælper med at forklare, hvorfor arbejdere har et mere restriktivt syn på, hvornår det er legitimt at tage fravær, når de sammenlignes med højtuddannede, som er mere tilbøjelige til at antage et rent teoretisk standpunkt i forhold til spørgsmålet.