Musikterapi i udredning og behandling af udsatte børn og familier

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

91 Downloads (Pure)

Abstract

Hvordan kan en musikterapeutisk tilgang styrke og sikre sårbare familiers interaktion og tilknytningsmønstre gennem et fokus på den nonverbale emotionelle kommunikation mellem forældre og barn? Det er fokus for denne artikel. Vi skal som samfund kunne tilbyde udsatte familier robuste udredninger med unikke informationer for at kunne styrke forældrekompetencer og forældre-barn-interaktioner og dermed sikre barnets tarv, og vi skal som samfund tilbyde evidensbaserede indsatser til at hjælpe de sårbare familier på rette vej igen. I denne artikel gennemgås en specifik musikterapeutisk udredningsmetode, Assessment of Parent-Child Interaction (APCI), der er udviklet af artiklens forfatter, primært på bagrund af egne kliniske erfaringer samt en efterfølgende forskningsbaseret validering af redskabet. Metoden har til hensigt netop at tilbyde troværdige og værdifulde informationer for at imødekomme samfundets udfordringer og for at fokusere målsætning for familieterapi. Artiklen stiller skarpt på mekanismerne bag metoden, herunder gennemgang af relevant teori samt den kliniske anvendelse set både fra terapeuters og familiers vinkel. Som en behandlingstilgang er musikterapien tilsvarende relevant, da effektstudier viser forbedret forældre-barn-kommunikation og et bedre indbyrdes forhold, forbedret udvikling for barnet og bedre velfærd for forældrene.

OriginalsprogDansk
TidsskriftTidsskriftet Norges Barnevern
Vol/bind96
Sider (fra-til)56-68
Antal sider12
ISSN0800-1014
DOI
StatusUdgivet - 2019

Citationsformater