Panna, Streetbasket og løbehjul: gadeidræt for unge med særlige behov på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)

Udviklingen af kreativitetsfremmende træningsmiljøer er en vigtig parameter for idrætsudøveres langsigtede deltagelse, udvikling og præstation. Forskning om kreativitet i sport er dog præget af definitioner og metoder, der prioriterer kreativ tænkning over kreativ handling. Frem for at forstå sociale betingelser fokuseres der således på at finde korrelationer mellem kreativitet og kognitive variabler. Der er desuden en overvægt af kvasi-eksperimenter med fokus på at undersøge effekten af interventioner. Der er således mangel på studier der undersøger idrætsudøvernes perspektiver på kreativitet og dens udvikling. Formålet med dette studie er at undersøge eliteidrætsudøveres opfattelse af personlige og miljømæssige betingelser for kreativitet. Det empiriske materiale blev genereret via semistrukturerede onlineinterviews med otte professionelle ishockeyspillere, hvor udfyldelsen af en tidslinje over deres karriere fremkaldte fortællinger om kreativitet i forskellige kontekster. Guidet af pragmatismen, hvor kreativitet opstår i mødet mellem menneske og miljø, blev der foretaget en tematisk analyse af personlige kvaliteter og miljømæssige forhold, der har hjulpet spillerne med at handle kreativt. Resultaterne fordelte sig i temaerne kapaciteter (f.eks. mod, opfindsomhed, overskud og dedikation) og klimaer (f.eks. tryghed, fællesskab, kvalitet og åbent koncept). Resultaterne kan inspirere til udviklingen af kreativitetsfremmende træningsmiljøer til gavn for idrætsudøveres trivsel, udvikling, og præstation.