Effekten af BR18 i forhold til tilgængelighed og universelt design

Undersøgelsen viser, at BR18 ikke har forbedret tilgængeligheden væsentligt i byggeriet. Både bygningstegnestuer og kommuner rapporterer, at niveauet for tilgængelighed er uændret, og nogle landskabstegnestuer og kommuner mener endda, at det er blevet dårligere.
Ingen af bygningstegnestuerne har ansøgt om dispensation og fået godkendt nytænkende løsninger, da forhåndsdialogen har bremset dem. Kommunikationen mellem tegnestuer og kommuner kan være udfordrende, når det drejer sig om nytænkende løsninger inden for tilgængelighed. Tegnestuerne oplever konservatisme hos byggesagsbehandlerne, og modsat oplever kommunerne ikke, at tegnestuerne byder ind med nytænkende løsninger. Der efterspørges viden og uddannelse. Det er tydeligt, at mindset og viden har en stor betydning for, hvordan tilgængelighed bliver grebet an både i projekterne og i kommunerne i forbindelse med forhåndsdialog.
Flere tegnestuer ønsker et bygningsreglement, som er tydeligere end BR18, og som dermed ikke skal fortolkes. Det handler både om at gøre det enklere at arbejde med, men også for at undgå et lavere niveau, fordi kravene ikke er tydelige. Andre ønsker skærpede krav, og nogle ser muligheder i funktionsbaserede krav på tilgængelighedsområdet og i relation til universelt design.
Samlet set er der mange faktorer, som hæmmer udviklingen af nytænkende tilgængelighedsløsninger. Viden og interesse for tilgængelighed står ikke alene. Økonomi spiller også en afgørende rolle i beslutninger om tilgængelighedsløsninger. For de fleste bygherrer ønsker ofte kun at overholde minimumskravene i BR18, hvilket fører til traditionelle løsninger. Tilgængelighed og universelt design italesættes af flere som ekstraudgifter, hvilket resulterer i en mangel på prioritering af tilgængelighed i byggeriet.