Computationel tankegang fra et pædagogisk perspektiv: Skolepædagogens betydning for teknologiinddragelse i matematikundervisningen

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

14 Downloads (Pure)

Abstract

Denne artikel beskriver en undersøgelse af skolepædagogens betydning, når der
introduceres til nye digitale teknologier i en undervisningssammenhæng i samarbejde med matematiklæreren. Undersøgelsen belyser, hvordan pædagogen kan være med til at understøtte elevernes tilegnelse af computationel tankegang (CT) som en del af matematikundervisningen. I projektet er der til hver klasse tilknyttet et team bestående af en pædagog og en matematiklærer. Empiriindsamlingen er en del af et ph.d.-projekt med fokus på CT i matematik, hvor der ses på, hvordan klasseteamet kollektivt kan udvikle brugen af CT for at understøtte elevernes matematiske forståelse. I denne artikel indgår der datamateriale i form af observationer fra det pædagogiske personales (pædagog og matematiklærer) undervisning og kompetenceudviklingsproces fra i alt fem 2. klasser fra tre forskellige kommuner. Resultaterne viser, at pædagogen spiller en væsentlig rolle i forhold til at understøtte elevernes internaliseringsproces, når der inddrages nye teknologier i undervisningen, og der er en opfattelse af, at pædagogerne fungerer som et medierende led i elevernes tilegnelse af den computationelle og matematiske forståelse. Det er vigtigt, at pædagogerne kender til de valgte teknologier og selv har afprøvet disse i praksis, da det giver dem større tryghed, når de understøtter både læreren og eleverne i undervisningen.
Bidragets oversatte titelComputational thinking from a pedagogical perspective: The social educator’s importance for introducing technology in mathematics education
OriginalsprogDansk
TidsskriftForskning i Pædagogers Profession og Uddannelse
Vol/bind5
Udgave nummer1
ISSN2446-2810
DOI
StatusUdgivet - 2021

Emneord

  • Computational Thinking
  • Pædagogik

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Computationel tankegang fra et pædagogisk perspektiv: Skolepædagogens betydning for teknologiinddragelse i matematikundervisningen'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater