Danmark er god til genbrug- men når vi taler bandepakken, giver det ikke megen mening: »Det giver meget lidt mening, at vi endnu engang vælger den dårlige – og dårligt begrundede – løsning. Det er 2023. Vi har overvældende viden og evidens, der tydeligt og klart påviser, at straf ikke løser problemet,« skriver Mira Skadegård.

Publikation: Bidrag til tidsskriftBidrag til avis - Kronik

Abstract

I Berlingske i dag skriver jeg om regeringens nyeste bande-pakke. Jeg undrer mig over, at der nedprioriteres (eller ignoreres) forskning, viden og erfaring på området. Alt peger på, at en overvægt på straf forstærker problemerne og skader unge der har brug for helt andre former for hjælp. Hvorfor er det så, at regeringen vælger (igen) at gå til problemet med uduelige og gammeldags straffe-tænkning og hårdhændet løsninger.

Det afspejler en tendens til at lade myter vinde over fakta. Det bliver holdninger, følelser og frygt der styrer, frem for viden og evidens. Vi ved, at udsatte unge (uanset hudfarve), unge der udstødes eller andetgøres igennem opvæksten, m.m. er kandidater til bander. Vi ved, at tidlig indsatser og hjælp til udsatte familier og sociale interventioner der kan hjælpe udsatte familier og børn virker. Vi ved at det ikke er kulturelt eller etnisk betinget. Når der tilknyttes hudfarve og etnicitet til bandekriminalitet, er det diskrimination – altså en racialisering af sociale problemer.

Viden, erfaring og evidens siger tydeligt og klart, at straf ikke løser problemet. Danmark har alle muligheder for, at arbejde effektivt og rigtigt. Hvor er det sørgeligt, at der i stedet vælges en populistisk løsning hvor udsatte endnu en gang smides under bussen. Det ligner desværre endnu et populistisk søgen efter stemmer.
#dkpol #dkmedier #diskrimination #stopracisme
OriginalsprogDansk
TidsskriftBerlingske Tidende
ISSN0106-4223
StatusUdgivet - 24 sep. 2023

Citationsformater