Abstract
Det tidlige samspil mellem spædbarn og forældre er præget af spædbarnets medfødte sans for timing, puls, og tone/stemme-kvaliteter. Disse medfødte evner - under ét kaldet kommunikativ musikalitet - er knyttet til spædbarnets behov for at kunne indgå i sociale samspil fra starten, og som sådan grundlæggende for al kommunikation. Første del af artiklen gennemgår grundtrækkene i forskningen på dette område, samt eksempler på konsekvenser for samspillet, når det ikke kan foregå optimalt pga. depression hos moren eller betydelige funktionsnedsættelser hos barnet. I anden del inddrages musikterapien, der som fagområde har beskæftiget sig med sammenhængen mellem en (kultur-)musikalsk forstærkning af den kommunikative musikalitet og udvikling af social interaktion og før-sproglige evner hos klienter med svære socio-kommunikative vanskeligheder. I sidste del sætter forfatteren den kommunikative musikalitet i forhold til transfer-begrebet og øgede sociale evner hos normale børn, der musicerer sammen (jf. Berlinundersøgelsen, hvor effekten af øget musikundervisning i folkeskoleregi blev undersøgt).
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Kognition og Paedagogik |
Vol/bind | 18 |
Udgave nummer | 70 |
Sider (fra-til) | 68-77 |
ISSN | 0906-6225 |
Status | Udgivet - 2008 |
Emneord
- Tidlig musikalitet
- Musikterapi
- Socio-kommunikative vanskeligheder