Abstract

Flere års bestræbelser på at lave helhedsindsatser
for de mest udsatte borgere kan ende i en ’hektisk stilstand’ i de
beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforvaltninger, der prøver at få forskellige lovgivninger til at spille sammen.

Det fortæller Karen N. Breidahl, der er lektor ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet og forsker på CUBB. Hun
har sammen med adjunkt Niklas Andreas Andersen skrevet en artikel om, at gode intentioner ikke er nok, når politikerne vil have kommunerne til at lave helhedsindsatser.


I de sidste ti år har Folketinget flere gange besluttet, at det skal være enklere for mennesker med komplekse problemer at
komme igennem systemerne, i stedet for at skulle henvende sig i de mange forskellige forvaltninger. Men der er fortsat store modsætninger mellem gamle regler, som fastholdes, og nye, som kommer til.


I denne podcast tager Karen N. Breidahl os med ind i
den kommunale organisation, hvor lokale ledere har fortalt om de skrøbelige samarbejdsformer, og om sammenstødene mellem især beskæftigelses- og sociallovgivningen i bestræbelsen på at lave helhedsindsatser.


Karen N. Breidahl og Niklas Andreas Andersen fik i februar 2023 udgivet en artikel i tidsskriftet European Journal of Social Security på baggrund af interviews med ledere i fire af landets kommuner. Den har titlen How administrative reforms influence the capacity for implementing the social investment state. De skriver nu en ny artikel, der er baseret på samme empiri. Den handler om, at
gode intentioner ikke er nok, når politikerne vil have kommunerne til at lave helhedsindsatser. Resultater fra begge artikler indgår i podcasten.


Podcasten indgår i en serie, om de af CUBBs forskningsresultater, der har været offentliggjort i anerkendte tidsskrifter, samt som bogudgivelser. Helle Schøler Kjær har interviewet og redigeret. Michael Christophersen har komponeret og indspillet kendingsmelodien.
OriginalsprogDansk
Publikationsdatoaug. 2023
PublikationsmedierPodcast
StatusUdgivet - aug. 2023

Citationsformater