Hvad motiverer sygeplejersker på et offentligt hospital efter COVID-19? En kvalitativ analyse af intrinsisk og ekstrinsisk motivation samt amotivation

Sygeplejerskerne er en central brik i opretholdelsen af de danske hospitaler og velfærdssamfundet generelt. Professionen har dog længe været udfordret af et højt effektivitets- og produktivitetspres, omorganiseringer af sundhedsområdet, stram økonomi, politiske krav, COVID-19 og høj personaleomsætning. I 2030 forventes der at mangle mindst 8.200 sygeplejersker. Viden om samspillet mellem sygeplejerskernes arbejdsvilkår og -motivation er en forudsætning for at vende udviklingen. Denne artikel er baseret på seks fokusgruppeinterviews med i alt 18 sygeplejersker på et stort hospital og analyserer forskningsspørgsmålet: ”Hvad er samspillet mellem erfarne sygeplejerskers arbejdsvilkår og motivation efter COVID-19?
Artiklen udleder, at erfarne hospitalssygeplejerskers motivation er langt mere nuanceret end den traditionelle kaldstanke foreskriver og i høj grad indgår i samspil med deres arbejdsvilkår. Mange sygeplejersker er fortsat intrinsisk motiverede af især patientplejen og samarbejdet med kollegerne, og er villige til at nedprioritere både familieliv og fritidsinteresser for deres arbejde. Effektivitetskrav, stram økonomisk styring, tidspres, omorganiseringer og manglende ledelse tilskynder dog til forskellige former for ekstrinsisk motivation. Desuden skaber arbejdsvilkårene dilemmaer mellem sygeplejerskernes moral og handlemuligheder, familie- og arbejdsliv samt deres fysiske og mentale helbred. Artiklen identificerer autonomi, fællesskab, lavere arbejdspres samt tydeligere ledelse som centrale for sygeplejerskernes intrinsiske motivation og fastholdelse.