Nye grænser for straf? En empirisk undersøgelse af grænseområdet mellem straf og forebyggelse med fokus på "Sex Offender Laws" som et nyt retligt fænomen i Danmark

Ph.d.-projektet fokuserer på udviklingen af strafferettens ”grænseområder” ved at adressere et af strafferettens fundamentale spørgsmål: Hvad kan betragtes som straf og hvor går grænsen for straf? Projektet koncentrerer sig derfor om udvidelsen af strafferetten gennem tilsyneladende ikke-straffende, men forebyggende tiltag, som domstolene kan pålægge som en retsfølge i forlængelse af f.eks. en fængselsstraf.

Som en ekstrem case på dette fænomen inddrages straffelovens § 236, der omfatter forskellige former for forbud og tilsyn med seksualforbrydere dømt for overgreb mod børn. Casen anvendes fordi den dels indeholder flere vidtrækkende tiltag, der betegnes som forebyggende og derfor umiddelbart ikke har et straffende sigte, og dels fordi den udgør et af de aktuelt mest regulerede områder i straffeloven, der lader til at skabe præcedens for yderliggående og indgribende regulering rettet mod andre uønskede befolkningsgrupper.

Dette ph.d.-projekt belyser således nogle af de implikationer, der kan opstå, når straffeloven udvides med vidtrækkende forebyggende tiltag, både for det enkelte individ og samfundet som helhed, og hvordan en sådan udvikling kan føre til, at grænsen mellem straf og forebyggelse udviskes. Undersøgelsen tager afsæt i følgende forskningsspørgsmål (RQ):

RQ 1) Hvilke virkninger har forebyggende tiltag i straffelovens § 236 for individet?
RQ 2) Hvilke virkninger har forebyggende tiltag i straffelovens § 236 for retsstaten og individets grundlæggende rettigheder?