Fugtsikker energirenovering af bevaringsværdige murede ydervægge

Efterisolering indefra er ofte den eneste mulighed for at forbedre varmeisoleringen af ældre bygninger med massivt murværk, da man ønsker at bevare udseendet af disse bygninger. En betydelig del af den danske bygningsmasse består af bygninger af denne type. Murede facader tegner sig for en meget stor del af det facadeareal, der er opført før 1950. Bevaring af disse bygninger, der giver karakter til bymiljøerne, kræver at murværket vedligeholdes og at bygningernes energi-, indeklima- og komfortmæssig ydeevne bliver forbedret til at passe ind til fremtidens krav.
Indvendig efterisolering kan i nogle tilfælde føre til fugtrelaterede skader, fordi isoleringen ændrer temperatur- og fugtforholdene i den oprindelige ydervæg: Denne bliver koldere og mere sårbar for indtrængende fugt fx fra slagregn eller opstigende grundfugt, eller fugt fra indeklimaet. Derfor skal ønsket om at spare energi og øge komforten ses i sammenhæng med denne risiko samt hvilke andre faktorer der spiller ind.

Projektets formål var at fremskaffe det nødvendige, men endnu manglende erfaringsgrundlag med danske bevaringsværdige murede ydervægge, og samle erfaringerne fra de internationale og andre nationale projekter til en samlet viden, som gør det muligt at beskrive i bl.a. anvisninger og i branchevejledninger, hvordan bevaringsværdige murede ydervægge energirenoveres på en fugtteknisk forsvarlig måde. I projektet er der gennemført en omfattende videns- og erfaringsopsamling såvel fra allerede afsluttede forsknings- og demonstrationsprojekter som fra måleprojekter, simuleringer og analyse af data samt andre observationer udført i dette projekt.

Projektet havde følgende hovedaktiviteter , som alle har støtter projektets formål:

Effekten af hydrofobering på murværk
Ph.d projekt på AAU: Vasilis Soulios (2018-2021):
Hygrothermal Performance of Hydrophobized Brick and Mortar: Energy Renovation Through Internal Insulation - Can Hydrophobization Improve the Moisture Safety?
Vejledere: seniorforsker Ernst Jan de Place Hansen og forskningschef Ruut Peuhkuri
Hygrotermisk ydeevne og robusthed af indvendig efterisolering i praksis
Ph.d projekt på DTU: Panagiota Pagoni (2020-2024):
Internal insulation of masonry - Hygrothermal performance and robustness in practice
Vejledere: professor Eva B Møller, adjunkt Tessa Kvist Hansen og forskningschef Ruut Peuhkuri
Erfaringsopsamling fra “alle” danske projekter
Siden 2013-14 er der gennemført en række danske demonstrationsprojekter med indvendig efterisolering. Erfaringerne og resultaterne fra disse samles og bruges sammen med den viden som produceres i projektets egne undersøgelser og forsøg.
Retningslinjer og formidling
Projektetsvidenskabelige resultater samles til praktiske og simple retningslinjer sombranchen kan bruge når der overvejes indvendig efterisolering afbevaringsværdigt murværk. Resultaterne, herunder de indsamlede øvrige danskeerfaringer samt viden om indvendig efterisolering formidles sammen medretningslinjerne til den danske byggebranche i et mere overskueligt format. 

Projektets resultater har givet indsigt i hvornår der kan være risiko for fugtrelaterede problemer såsom risiko for skimmelsvampevækst ved indvendig efterisolering. Risikoen er afhængig af murtypen, orientering af facaden, fugtbelastningsklassen og isoleringssystemet.

Resultaterne er ikke alene blevet udgivet i videnskabelige papers, men de er også udformet som praktiske og simple retningslinjer som branchen kan bruge når der overvejes om indvendig efterisolering er en fugtsikker måde at efterisolere bevaringsværdigt murværk. Disse retningslinjer er på dansk og de er samlet på en hjemmeside sammen med relevant information om bl.a. isoleringssystemer og resultater fra en række danske casestudier i et mere overskueligt format end i videnskabelige papers. Derudover er projektets resultater blevet brugt som input til teksten og anbefalingerne i afsnittet om efterisolering i den nye SBi anvisning om ”Materialer til varmeisolering”.

Selvom projektet er nået langt og udfyldt en lang række videnshuller, hvilket har muliggjort udformning af de praktiske retningslinjer, eksisterer der stadig videns- og forskningsbehov i emnet. Et eksempel på yderligere vidensbehov er at kunne bestemme de fugttekniske grænser for skimmelvækst for de indgående materialer, da vurderingen af den reelle risiko afhænger af disse grænser.