Abstract

Der er både i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser et stigende fokus på integration af aktive, elevcentrerede læringsformer som fx problem- og projektbaseret læring, undersøgelsesbaseret undervisning, scenariedidaktik o. lign. med henblik på at styrke elevers motivation, deltagelse og læring, bl.a. i STEM. Ofte, men ikke altid, vil disse undervisningsformer tage udgangspunkt i arbejdet med autentiske problemer. Denne artikel sætter fokus på, hvad der kendetegner problembaseret læring (PBL) og analyserer på baggrund af erfaringer fra forsknings- og udviklingsprojektet LabSTEM Nord1 de variationer vi ser i tilgange til PBL i STEM på tværs af uddannelseskæden. Variationer, som ikke nødvendigvis udgør en udfordring eller bør ’ensrettes’, men som bør ekspliciteres med henblik på at understøtte elevernes refleksion over forskellige læringsoplevelser og styrke progressionen i den problembaserede læring gennem uddannelsessystemet. På baggrund af denne analyse foreslås således en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter i PBL-praksis, både for lærere der allerede underviser problembaseret og for skoler og uddannelsesinstitutioner, der ønsker at integrere mere PBL i undervisningen.
OriginalsprogDansk
Publikationsdato2023
UdgiverEMU Danmarks Læringsportal
StatusUdgivet - 2023

Citationsformater